Otte Thott

Otte Thott, 21.11.1607-10.9.1656, rigsråd. Født på Eriksholm, Skåne (nu Trolleholm), død på Malmøhus, begravet i Malmø. 1610–13 var T. i huset hos fasteren Karen Thott på Skabersjö hvorefter han var hos sin far til han 1617 kom til hoffet. 1621–23 var han med Ove Barnekow i Nederlandene, hvor han 5.7.1622 immatrikuleredes i Leiden og overværede Bergen op Zooms belejring. 1624–27 var han indskrevet ved Sorø akademi. 1627 rejste han til Frankrig hvor han studerede i Bourges (imm. Efter 9.10.1629) og blev procurator for den germanske nation. Efter at have overværet la Rochelles belejring rejste han hjem via Nederlandene 1630. Han blev hofjunker 1631 og kammerjunker 1632. S.å. ledsagede han faderen på dennes ambassade til Gustav II Adolf. Som søn af den meget indflydelsesrige rigsråd Tage T. og i kraft af en grundig uddannelse syntes T. forudbestemt til en stor karriere inden for statstjenesten. 1634 blev han lensmand på Bahus, 1640 på Tranekær og 1642 på Solvesborg. Han pådrog sig imidlertid Christian IVs unåde da han efter krigsudbruddet 1643 forlod sin post ved grænsen og søgte ned til faderen på Malmøhus i hvis forsvar han deltog. Han mistede sit len og først 1651 da han efterfulgte faderen på Malmøhus fik han påny en forlening. Ved adelens valg af kandidater til de ledige rigsrådspladser fik han en del stemmer blandt sine skånske standsfæller mens kun få i de øvrige landsdele stemte på ham. 1649 blev han skånsk landkommissær, men på et tidspunkt hvor dette embede havde tabt sin tidligere politiske betydning. 1654 kom han i konflikt med krigskommissær Knud Ulfeldt da han nægtede at lade de på hans godser udskrevne bondesoldater møde til mønstring. 1655 blev han optaget i rigsrådet, men døde det følgende år efter længere tids svagelighed. – T. var blandt landets største godsejere. 1652 takseredes hans gods til 5863,5 tdr. hartkorn. Denne vældige godsmængde lå overvejende i Vest- og Sydskåne, men i perioder besad han også lidt gods i Jylland. Blandt de mange hovedgårde han ejede var de vigtigste Næs (nu Trollenäs), Sövde, Tullesbo, Snogeholm, Tosterup, Mogenstrup (Månstorp), Ågerup (Åkarp) og Rydsgård. Sammen med faderen besad han en lokal matador-position uden sidestykke i det datidige Danmark, På det af ham fornyede Sovde indrettede han ved hjælp af italienske stukkatører den bemærkelsesværdige "stensal". I Kbh. havde han en gård i Købmagergade. Ved Næs indrettede han et hospital, og han betænkte Malmø hospital med 1000 rdl. Når T.s karriere ikke blev så strålende som man på baggrund af hans afstamning og rigdom kunne forvente skyldtes det bl.a. den kongelige unåde som følge af hans adfærd under Torstenssonkrigen, men han synes i øvrigt ikke på nogen måde at have haft faderens format. Derimod lignede han denne i sin patriarkalske holdning til sine undergivne.