Otto Haslund

Otto Haslund, Carl Otto Bentzon Haslund, 4.11.1842-30.8.1917, maler. Født i Kbh. (Helligg.), død i Koldby, Thy, begravet i Kbh. (Ass.). H. gik på F. F. Helsteds tegneskole og blev herfra dimitteret til akademiet som han forlod med afgangsbevis 1866. Desuden havde han fået privatundervisning hos W. Marstrand, J. Roed, N. Simonsen og P. C. Skovgaard og en tid arbejdet i Vilhelm Kyhns atelier. H. tilhørte den kreds af malere der på overgangen til en ny tid fastholdt den gamle danske maletradition, og han var måske den af dem alle der i størst omfang førte arven fra fortiden videre. Han begyndte at arbejde som dyremaler, påvirket af J. Th. Lundbye, og hans billeder hvor forgrunden er tilbagetrukket og kompositionen omhyggeligt tilrettelagt, er smukke og følelsesfulde skildringer af dyr (En gammel Hest, der søger Læ bag en Baad, 1868; Hjemenden fra et Marked, 1871, den Neuhausenske præmie). Sammen med Pietro Krohn besøgte H. Stockholm 1870, og 1873–75 var de to venner i Italien hvor H. atter tog ophold 1877– 79 sammen med Kristian Zahrtmann. Med Italien begyndte en ny tid for H., idet han nu forsøgte sig som figur- og genremaler, et område der efter Zahrtmanns mening lå bedre for ham end dyremaleriet. Hans italienske genrebilleder (Abbater ryger i Smug, 1875; En Klostergaard, 1877) er malet under indflydelse af Axel Helsted hvis skildringer af italiensk folkeliv netop i disse år gjorde så stor lykke på Charlottenborg, men ved hjemkomsten 1879 malede H. To gamle, der holder Søndag (glyptoteket) der både i stemning, komposition og farveholdning griber tilbage til Fr. Vermehrens og Christen Dalsgaards danske folkelivsbilleder. Trods gentagne besøg i Paris (med Kyhn 1878, med Zahrtmann 1889) forblev H. i det store og hele uimodtagelig for det nye maleriske syn som krævede en bredere og dristigere penselføring og et fornyet studium af lyset og dets virkninger. Et enkelt billede fra 80erne, Koncert, 1887 (kunstmuseet), et af periodens mest kendte og yndede malerier, viser dog et forsøg i naturalistisk retning. Her har H. gengivet sollyset der falder ind i stuen over de mange lyse børnehoveder, og i forgrunden er figurerne skudt frem mod billedets underste kant, således at barnevognens tæppe overskæres af rammen. Med senere billeder som fx En Time i Strikning, 1890 (kunstmuseet) og En gammel Kone ved sin Rok, 1892, er H. imidlertid kommet tilbage til den sluttede billedvirkning og den varme kunstige clairobscur. – Som landskabsmaler kunne H. se sine motiver gennem ældre maleres billeder (fx P. C. Skovgaard, Godtfred Rump), men man mærker i hvor høj grad han har elsket det, han malede og med hvilken ydmyghed han er gået til sit arbejde, og det er måske først og fremmest denne kærlighed til motivet, til dyrene og naturen han skildrer, til børnene og de gamle, der giver hans billeder værdi. Hans illustrationer bærer i endnu højere grad præg af denne naivitet og rene enfoldighed, og der er ligesom noget i dem der taler til én så mildt og så dansk, at man synes man har kendt dem altid. H. var med til den første udgave af Peters Jul (1866) sammen med Pietro Krohn og 1871 til Billedbog for Børn. 1871 illustrerede han Chr. Winthers Billedbog for Store og Smaa, og 1878 for Fremtiden Oehlenschlägers Maanederne i Digte og Billeder. Til Ude og Hjemme tegnede han bl.a. Hestens Liv, til hvilket H. V. Kaalund skrev sit digt. Desuden udførte han en række raderinger og deltog i A. Clemmensens og Thorvald Bindesbølls første keramiske forsøg. 1879–81 boede H. i Sorø, senere i Valby hvor naboskabet med Carlsberg skaffede ham en del bestillinger. Han malede 1887 et portræt af Beatrice Jacobsen og 1891 det morsomme billede af Helge og Vagn Jacobsen (Carlsbergmuseet) og desuden interiører fra Carlsberg og portrætter af bryggeriarbejdere. Han blev særlig kendt for sine smukke børnebilleder, af hvilke brystbillederne af tvillingerne Mis og Tulle (1888) er blandt de bedste, men gamle mennesker portrætterede han også med stor nænsomhed. Han opholdt sig i London en tid for at kopiere Hans Holbein d. yngres portræt af Prinsesse Christine af Danmark til Fr.borg, og til udstillingskomiteen malede han adskillige portrætter. Han udstillede på Charlottenborg forårsudstilling 1865 og 1867–1916. 1915 og 1952 afholdt Foreningen for national kunst retrospektive udstillinger af hans arbejder. H. sad i Charlottenborgs udstillingskomité 1888–96, i akademirådet 1892–1908. – Tit. professor 1894. – Broderen Magnus Eduard Alexander Haslund, født 6.9.1844, død 10.4.1906, blev student 1863, cand. med. 1870 og dr. med. 1875 på en afhandling om rhinoskopien. Efter en tid som politilæge i Kbh. 1877–82 og en studierejse til Wien blev han overlæge ved kommunehospitalets afdeling for hud- og kønssygdomme, hvortil hørte stillingen som midlertidig docent ved universitetet i dermatologi og syfilidologi. Tit. professor 1888.