Otto Jensen

Otto Jensen, Otto Nicolai Jensen, 8.1.1840-24.4.1915, forstander for opfostringshuset. Født i Jonstrup, død i Kbh. (Vestre), begravet sst. J. dimitteredes 1857 fra Herlufsholm og blev 1864 cand.teol. Han var derefter lærer ved Kbh.s skolevæsen, indtil han 1874 ansattes som forstander for opfostringshuset, et embede han beklædte til 1914. J. blev en markant leder af opfostringshuset, respekteret for sine administrative evner og opdragelsesideer, både af drenge, medarbejdere og af de kommunale myndigheder. Han stræbte efter at drengene skulle være stolte af deres fire år i opfostringshuset, og hans krav til aeres skolekundskaber, punktlighed, disciplin og nøjsomhed gjorde dem efterspurgte i erhvervslivet. J.s forpligtelse over for drengene inkluderede deres oplæringstid. Ofte rejste han personlig ud til drenge der var kommet i vanskeligheder for at rede trådene ud. J. blev hurtigt æresmedlem af den opfostringshusforening, tidligere drenge på opfostringshuset stiftede 1872. J. kunne nyde en ægte drengestreg, men tolererede ikke brud mod opfostringshusets orden eller gode tone. Hans opdragelsesmetoder var strenge, også efter datidens målestok. Indtrykket heraf mildnedes af hans sprudlende humør, hans muntre indfald og humoristiske historier som han bevidst benyttede sig af i sin pædagogik. Med sit glade, lyse sind var J. vidt forskellig fra sin far, seminarieforstander Jens Jensen. De vanskelige økonomiske tider for opfostringshuset som kulminerede i J.s periode satte ellers hans humør og udfoldelsesevne på hårde prøver, særlig i de senere år. Han nåede først 1912 at opleve at staten trådte hjælpende til. Derimod lykkedes det ham ikke at få knyttet Ole Thorups legat til opfostringshuset. Det skete først 1918. J. var bestyrelsesmedlem i Pædagogisk selskab og i Kristelig forening til vildfarne børns redning. Han var i en årrække den Ferslewske presses revisor. Fra 1893 til 1910 var J. medlem af Herlovianersamfundets bestyrelse og i en række år dens formand og har sammen med S. Hennings udgivet Meddelelser om Herlovianere, der ikke ere dimitterede fra Herlufsholm 1849–1900, 1903–06. – Tit. professor 1899.