Otto Lorentzen Strandiger

Otto Lorentzen Strandiger, ca. 1650-23.4.1724, separatistisk præst. Født i Flensborg, død i nærheden af Hamburg. S. studerede i Konigsberg og virkede 1677–98 som præst i Odenbüll på Nordstrand. Hans gerning var båret af verdensforsagelse og heroisk begejstring for den ældste menigheds idealer i tro og liv. Med de verdsligt sindede kom han i skarp konflikt da han strammede kirketugten, og rimeligvis har han også sigtet skarpt mod de derboende katolikker, i hvert fald blev han så besværlig, at regeringen tilbød ham et kald i Trittau som han imidlertid nægtede at overtage. Han rejste til Flensborg og fik en beskeden ansættelse ved Skt. Marie kirke. På hans karakter og flittige gerning kunne ingen sætte plet, men hans modstandere – fremfor alt generalsuperintendent J. Schwartz og S.s svoger Hinrich Braker – anklagede ham bl.a. for pietistisk vranglære (Kristi mystiske nærværelse i de troende og gode gerningers plads i retfærdiggørelsen). Det lykkedes 1703 Schwartz at få kgl. stadfæstelse på synodens beslutning om, at S. ikke måtte prædike og indtil videre udelukkedes fra nadveren. 1704 rejste han til Kbh. for at tale sin sag, men fik kun ringe officiel støtte. Til gengæld inspirerede han kbh.ske borgere til at holde gudelige sammenkomster (konventikler). Og hjemvendt til Flensborg slog han selv ind på en mere radikal kurs som det kan ses i hans store Bekånntniiss fra 1708 hvor han ytrer sig skeptisk om barnedåben og om den officielle gudstjeneste. S. sluttede sig til det efter hans mening mest bibelske samfund, de baptistiske mennonistmenigheder (i Eiderstedt). Da han på ny kom til Flensborg, blev han ifølge et kjel. edikt af 19.2.1716 for stedse udstødt af den evangelisk-lutherske kirke og forvist fra kongens riger og lande. Professor J. Trellund fik det hverv at gendrive S.s Bekånntniiss og udgav 1716 Schrifftmassige Wiederlegung, hvorpå S. svarede med et omfangsrigt skrift Die heilsame Wahrheit, 1717; derefter fulgte Trellunds Ausführliche Verthadigung seiner Wiederlegung (1719) og S.s korte Briefan J. Trellund, 1720.