Ove Ramel

Ove Ramel, 1637-29.1.1685, godsejer. Død på Borreby, begravet i Sorø. R. var på Sorø akademi 1653-56, rejste så udenlands og blev 1659 immatrikuleret ved univ. i Orléans. Efter Skånes afståelse 1660 naturaliseredes R., efter at have aflagt ed til den svenske konge, som svensk adelsmand og introduceredes sammen med broderen Hans Ramel på ridderhuset. Han gik i den følgende tid op i bestyrelsen dels af sine egne godser Bäckaskog (Villands hrd.), Ugerup (Gers hrd.) og det med hustruen erhvervede Lergrav (Hammerum hrd.), dels af sin myndling Kjeld Kristoffer Barnekows godser Vittskövle og Rosendal, indtil han, som altid havde bevaret samfølelsen med Danmark, under den skånske krig 1677 gik i den danske konges tjeneste. Hans skånske godser blev nu konfiskerede og gaves til feltmarskal Conrad Marderfelt; forhandlinger om en tilbagegiveise og R.s overtagelse af stillingen som landshøvding i Blekinge førte ikke til noget resultat, og 1678 blev han sammen med fire andre danske adelsmænd henrettet in effigie på torvet i Malmø. Under krigen virkede han på dansk side først som generalkrigskommissær i Kristianstad, fra 1678 som amtmand i Helsingborg. Han benyttede sig ikke af den i freden 1679 tilståede amnesti, men slog sig ned i Danmark hvor han fik titel af etatsråd og erhvervede godserne Basnæs (V. Flakkebjerg hrd.) 1681 og Borreby (sst.) 1682; for det første som han købte af søsteren Anne, kansler Peder Reedtz' enke, gav han Lergrav i bytte. Borreby måtte efter hans død afhændes da hans formueforhold var så slette, at kongen måtte tilstå enken en årspension på 500 daler som erstatning for de mistede skånske godser.