Ove Skou

Ove Skou, 14.4.1906-7.5.1974, skibsreder. Efter shippinguddannelse i Danmark, England og Tyskland grundlagde Ove Skou 1929 rederiet Ove Skou i hvilket faderen indtrådte som skibsinspektør. Samtidig fik Ove Skou stilling i Hovedstadens Kulimport hvor han siden blev direktør. Det resulterede bl.a. i at kulimporten 1934 købte sit eget skib som han administrerede. Endnu mens Ove Skou var direktør i kulfirmaet stiftede han, støttet af ejeren Theophilus Hansen, 1935 Dampskibsselskabet Ove Skou A/S og 1937 yderligere et rederiaktieselskab – Damskibsselskabet af 1937. Begge rederier sejlede med ældre dampskibe indkøbt fra udlandet, og da krigen kom omfattede flåden fem skibe på tilsammen ca. 4770 BRT. Begge rederier blev 1961 sluttet sammen til Ove Skou Rederiaktieselskab. Efter krigen ændrede rederiet holdning til skibstonnage, og det fik ikke blot betydning for hans eget foretagende, men tillige for dansk skibsfart og værftsindustri.

Allerede 1945 overtog Ove Skou fra Burmeister og Wain den elegante hurtigsejler Benny Skou der med moderne navigationsudstyr og lossemidler blev prototypen for en lang række moderne cargo liners både i Danmark og i udlandet. Skibet var forsynet med moderne aptering for 12 passagerer, og også besætningens forhold var forbedret. I de følgende år overtog rederiet en lang række tilsvarende skibe – hvert af dem større, hurtigere, smukkere og elegantere end forgængeren. De fleste blev bygget på danske værfter. Skibene var hvidmalede med en blå pynteliste og blev indsat i den skibsfart Ove Skou havde drevet lige fra de første år, trampfart på verdenshavene. Ved hans død bestod rederiet af omkring 30 skibe. Ove Skou var på mange områder en ener i dansk skibsfart, han bevarede en afstand til de fleste kolleger og ville ikke være medlem af Dansk rederiforening. Han kunne hænge sig i bagateller, men kunne også demonstrere en storladen facon. Ove Skou var en årrække formand for Fjerde Søforsikringsselskab, forsikringsselskabet Fylla og medlem af klassifikationsselskabet Lloyds Shipping Registers danske komité. Han fortsatte sit arbejde i Hovedstadens Kulimport, hvor han ved sin død var såvel direktør som bestyrelsesformand.