P.N. Gaardmand

P.N. Gaardmand, Niels Peter Nielsen Gaardmand, 4.5.1891-2.5.1949, landbrugsskoleforstander. Født i Østbirk, død på Næsgård, begravet i Stubbekøbing. En uddannelse som delingsfører i gymnastik i sammenhæng med et ophold på Vestbirk højskole var for G. som for så mange andre blandt den tids landboungdom det første – og afgørende – skridt på vejen frem mod en højere uddannelse. To vintres deltagelse i Askov udvidede højskolekursus 1915-17 gav ham ikke alene de nødvendige forudsætninger for en boglig uddannelse, men styrkede ham også i hans opfattelse af at de religiøse og nationale værdier måtte være fundamentet i en pædagogisk virksomhed. 1918-20 gik han på landbohøjskolen, og allerede før eksamen som landbrugskandidat blev han ansat som lærer på den Classenske agerbrugsskole på Næsgård. Her fik han straks overdraget skolens forsøgsarbejde. Med støtte fra erfaringer og iagttagelser fra adskillige udenlandsrejser tog han som en af de første landøkonomer i Danmark arbejdet op med at forbedre foderværdien af græs og roeaffald. Titlen på en bog, han udgav 1931 Bjærgning og Opbevaring af grønne Foderafgrøder ved Hjælp af Høberedning, Ensilering og kunstig Tørring (2. udg. 1936) giver i et kort begreb hans synspunkter, sådan som de var udviklet gennem et omfattende forsøgsarbejde. Da han om nogen mestrede den kunst at gøre sine elever aktivt interesserede i undervisningen, spredtes kendskabet til hans metoder viden om. Det direkte vidnesbyrd fra tidligere elevers side blev efterhånden forstærket gennem det oplysningsarbejde den energiske G. efterhånden fik etableret, ikke mindst efter at han 1929 blev formand for de lolland-falsterske landboforeningers planteavlsudvalg. Da man under krisen i 1930erne for alvor begyndte at overveje hvorledes man gennem en intensiveret dyrkning af danske foderafgrøder kunne mindske behovet for import af korn og foderstoffer, var det i høj grad G.s synspunkter, nu også formidlet gennem stærkt aflyttede radioforedrag, som prægede debatten. Når det i krigsårene 1940-45 lykkedes at fastholde en efter omstændighederne stor mælkeproduktion, må G. tilskrives en stor del af æren herfor. 1938 blev han H. J. Rasmussens afløser som forstander på Næsgård. Samtidig indvalgtes han i landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd som straks udpegede ham som dets repræsentant i statens planteavlsudvalg. Ved siden af skolearbejdet drev han en omfattende forfattervirksomhed på det landbrugsfaglige gebet, bl.a. redigerede han 4. udgave af Landbrugets ordbog. Hans stærke engagement i det nationale spørgsmål, som bl.a. ledte frem til tillidsposter i Sprogforeningeh og Sønderjysk forening, førte ham naturligt ind i aktivt modstandsarbejde under den tyske besættelse. Hovedbygningen på Næsgård blev i disse år et tilflugtssted for politiske flygtninge.