P.N. Hansen

P.N. Hansen, Peder Nielsen Hansen, 10.2.1867-18.6.1946, kirurg. Født i Tjæreborg, Ribe amt, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). H. blev student 1888 fra Ribe efter først i fire år at have været vinterlærer i Vestjylland og tog lægeeksamen 1895. Hans interesse var fra begyndelsen rettet mod kirurgien, og efter nogle måneders kandidattjeneste ved kommunehospitalet i Kbh. var han reservelæge hos Chr. Weis ved Århus kommunehospital 1895-98. H. var tidligt videnskabeligt interesseret og erhvervede 1896 universitetets guldmedalje for en afhandling om De operative Behandlingsmaader ved Prostatahypertrofi og deres Resultaler, et enme hvortil han også mange år senere ydede værdifulde kliniske bidrag. Han fortsatte sine videnskabelige studier, og under turnustjenesten 1898-1900 ved kommunehospitalet i Kbh. foretog han i universitetets laboratorium for medicinsk bakteriologi hos C. J. Salomonsen de eksperimentelle og anatomiske undersøgelser der blev en vægtig del af det kliniske arbejde Eksperimentelle anatomiske og kliniske Studier over Nyretuberculose som han 1901 forsvarede for doktorgraden. 1901-03 øgede H. sin viden som prosektor ved universitetets pat.-anat. institut hos J. Fibiger (1867-1928) og fortsatte derpå efter en udenlandsrejse til Paris og Tyskland sin kliniske uddannelse som reservekirurg hos E. A. Tscherning ved kommunehospitalets afd. I 1904–08. Han var således både videnskabeligt og kliniskkirurgisk stærkt funderet, da han 1906 efter Oscar Wanschers død med ære deltog i konkurrencen om overkirurgposten ved Frederiks hospital, afd. D og docenturet i klinisk kirurgi (afhandling: Om Appendicitis) hvor V. Schaldemose sejrede. – Efter 1908-11 at have været docent i kirurgi ved tandlægehøjskolen, visitator ved kommunehospitalet og chef for Kbh.s poliklinisk kirurgiske afdeling blev H. 1911, da Sylvester Saxtorph trak sig tilbage, overkirurg ved kommunehospitalets afd. V og virkede her til han tog sin afsked sept. 1936. Denne intenst arbejdende afdeling styrede han i alle årene med fast og rolig hånd, begavet med store evner som kirurg, stor samvittighedsfuldhed og rolig, kritisk dømmekraft. For sine assistenter gennem årene var han et lysende eksempel ved sin utrættelige personlige interesse for hver enkelt patient, ikke alene som den udmærkede operatør, men også ved efterbehandlingen. For de medicinske studenter var han en god vejleder ved deres første kliniskkirurgiske undervisning, og 1934 udnævntes han til professor ved den kliniske praktikantundervisning. – Talrige kliniske afhandlinger om forskellige kirurgiske emner og af lødigt indhold foreligger fra hans hånd; nævnes kan arbejder om thorax-, ventrikel- og prostatakirurgi foruden afsnittet Kraniet og Hjernens kirurgiske Sygdomme i Lærebog i Kirurgi, 1922.

Foruden det slidsomme arbejde som overkirurg bestred H. 1909-19 hvervet som overlæge ved Arbejderforsikringsrådet, var 1919-33 kongevalgt medlem af dettes industriafdeling, 1920 af dets sønderjyske afdeling. Desuden beklædte han forskellige faglige og kollegiale poster og tillidshverv, bl.a. som formand i Dansk kirurgisk selskab 1920-22 og i Kbh.s medicinske selskab 1930-32, medlem af dommerkomiteen ved professorkonkurrencen i kirurgi ved Helsingfors universitet 1932 og præsident ved Nordisk kirurgisk forenings møde i Kbh. 1935, overalt højt værdsat og agtet for sin personlige indsats, sit besindige og humane sindelag. – H. var medlem og æresmedlem af adskillige udenlandske kirurgiske selskaber. En kreds af tidligere reservekirurger hædrede ham 1927 ved udsendelse af et festskrift.