P.N. Thorup, Peter Nicolai Thorup, 3.4.1780-26.10.1846, rektor, historisk forfatter. Født i Guldager, død i Ribe, begravet sst. T. blev student 1796 fra Ribe og tog teologisk attestats 1799. Han var derefter huslærer i Ribe indtil han 1801 blev optaget i det nyoprettede pædagogiske seminarium hvorfra han tog afgangseksamen 1804. I mellemtiden havde han vist sin historiske interesse ved at besvare et prisspørgsmål om de høje rigsembeder i Danmark i middelalderen for hvilken universitetets guldmedalje tilkendtes ham 1803. N.å. blev han vicerektor ved sin gamle skole og var 1814–44 rektor sst. I overensstemmelse med tidens herskende retning lagde T. sig fortrinsvis efter de gamle sprog og var især anset for at være en dygtig latiner der med lethed skrev romersproget. Efter universitetets indbydelse erhvervede han 1836 den filosofiske doktorgrad på en tekstkritisk afhandling over Ciceros De finibus bonorum et malorum. Som lærer var T. – den alvorlige, melankolske, ofte af næringssorger nedbøjede mand – streng, arbejdsom og samvittighedsfuld og lagde ikke blot vægt på at disciplene tilegnede sig den fornødne kundskabsmængde, men også på at de uddannedes til kultiverede, belevne mennesker. Om sine pædagogiske og religiøse (rationalistiske) idealer har han udtalt sig i sine Skoletaler I, 1831.

T. var i flere henseender æstetisk interesseret. Med lidenskabelig iver tog han som skuespiller del i de stærkt florerende dilettantkomedier i Ribe, og han skrev selv æstetiske småting. Navnlig foreligger fra hans hånd et stort antal digte på dansk og latin (et udvalg er samlet i hans efterladte Digte, 1847), og en lille samling noveller Skoleferier havde han udgivet 1806. Det er ikke nogen høj pot/tisk flugt der udmærker disse arbejder, men en del af lejlighedsdigtene har en vis historisk værdi. For at bøde på sine knappe indtægter måtte han 1813 påtage sig udgivelsen af Ribe Avis og viste i øvrigt sit bypatriotiske sindelag på flere måder, bl.a. ved at medvirke ved oprettelsen a) stiftsbiblioteket 1821. – Som T. selv i årenes løb kom til at stå som et smukt udtryk for ripensisk tradition således omfattede han byens historie med levende interesse. Efter at han havde ordnet det righoldige rådstuearkiv påbegyndte han 1823 i forening med adjunkterne P. T. Hanssen og P. C. Adler i skolens programmer udgivelsen af en række historiske efterretninger især på grundlag af materialet i de ripensiske arkiver. De fortsattes til 1843 og omfatter dels byens llmindelige historie, dels katedralskolens historie. Er behandlingsmåden ofte famlende er det dog lykkedes at fremdrage meget stof som har været senere forskere til ikke ringe nytte. Efter T s død udkom Historiske efterretninger om Ribe Cathedralskole 1,1, 1846, desværre kun et fragment, men værdifuldt og det mest afrundede af T.s arbejder. – Medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog 1839.

Familie

Forældre: sognepræst Niels Holmbo T. (1733–1803, gift 1. gang 1773 med Bodil Flensburg, 1751–7?) og Vibeke Margrethe Thun (1757–1830). Gift 1.5.1805 i Malt med Frederikke Dorothea Abramowitz, født 18.2.1784 i Kiel, død 16.6.1844 i Ribe, d. af slotsforvalter Jacob A. og Anna Dorothea Maria Giese.

Udnævnelser

Tit. professor 1828. – R. 1836.

Ikonografi

Mal., Efter dette stylografi af P. Schøler, 1845.

Bibliografi

Selvbiografi i Kbh.s univ.s Acta solennia i anledn. af reformationsfesien 1836 75–77. – C. E. Thorup og Andr. Leth: P. N. T.s levnet, 1848. Udv. af breve til P. Hjort 11, 1869 110 127 135. Helga Stemann i Fra Ribe amt, 1906 24 26; 1907 12 og V, 1919–22 145. V. Bloch: Af Ribe katedralskoles hist., 1910 81–86 95f. Bj. Kornerup: Ribe katedralskoles hist. I–II, 1947–52. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig