P.P. Pinstrup, Peder Pedersen Pinstrup, 14.12.1861-30.6.1934, politiker. Født på Godensgård, Vokslev sg, død sst., begravet sst. P. gik i Nibe realskole til 1875, arbejdede derefter på fødegården, var 1878-79 på Sønderholm højskole, 1883-84 på Faurbogård landbrugsskole, 1886-87 på Askov og var 1888-96 ejer af en gård i Binderup, fra 1896 af fødegården. Han påvirkedes stærkt af højskolen og grundtvigianismen, men som mange af sine samtidige standsfæller tillige af den agrariske ånd der trivedes under 90ernes landbrugskrise. På lidt uformidlet måde kom i hans personlighed en vis religiøs og national idealitet til at stå ved siden af en altid ivrig, ofte ensidig og til tider kras trang til at hævde bondestandens økonomiske interesser og samfundsmæssige position i forhold til andre samfundsklasser. Han blev en bondepolitiker der stærkere betonede de modsætninger der bestod mellem samfundets forskellige dele end han lagde vægt på at fremhæve samfundets fællesskab.

Med sikker støtte i jyske bondebrug steg P. til topposten i dansk landbrugs organisationer: repræsentant i agrarforeningen 1893-1902, formand for Ålborg amts landboforening 1902-23, næstformand i De jyske landboforeninger 1913-18, derefter formand til 1930, formand for De samv. danske landboforeninger 1919-32 og præsident for Landbrugsrådet efter Th. Madsen-Mygdal 1920-33. Ved siden heraf deltog han i foreningslivet på sin hjemegn, var en tid medlem af Vokslev sogneråd, var valgt til folketinget af venstrereformpartiet i Kertemindekredsen 1903-09 og af venstre i Sæbykredsen 1910-32. Som bondefører med særlig stærk position blandt nordjyder fik han en ikke ringe betydning på rigsdagen. Tit vakte han opsigt med skarpe udfald. 28.10.1907 rettede han i folketinget et kraftigt angreb mod den "franske" kultur, for ham først og fremmest brandesianismen der efter hans skøn prægede Kbh. Heroverfor fremhævede han bondekulturen som den egentlige danske kultur der rummede de bedste værdier i folkets liv. På linje hermed bekæmpede han forfatterunderstøttelse til Thit Jensen og Harald Bergstedt. Han følte sig stærkt frastødt af de kbh.ske livsformer og priste sin egen stand for bedre livsanskuelse, soliditet og sædelighed. Bondekulturen skulle derfor underbygges med tilfredsstillende økonomiske vilkår for landbruget. Han var blandt de krasseste modstandere af maksimalpriser på korn og regeringen Zahles hele reguleringspolitik under første verdenskrig og ville umiddelbart efter dens afslutning vende tilbage til frie tilstande som før 1914 samtidig med at han vendte sig mod krav om stærkere beskyttelse af industrien. Overalt hvor han havde indflydelse, i rigsdagen og i landbrugets organisationer, talte han bondens sag. De landbrugsliberale principper han var tilhænger af havde deres bedste tid under regeringen Madsen-Mygdal, og i udformningen af tilpasningspolitikken under deflationen øvede han som politiker og landbrugsrådets præsident en direkte indflydelse på den økonomisk-sociale nedskæringspolitik. Tysklands voldsomme forhøjelse af tolden på landbrugsvarer og direkte importforbud og Englands kvotering og kontingentering af landbrugsimporten tog grunden bort under hans liberale anskuelser. Beslutningen om oprettelse af valutacentralen tiltrådte han med ordene: "Jeg skal ikke modsætte mig valutacentralen" og han der da var fyldt 70 fratrådte som landbrugsrådets præsident 1933 efter mere end 30 års virke i landbrugets organisationer. Han var en begavet mand med historiske kundskaber, og der var nok – ham selv antagelig ubevidst – nogen romantik i hans opfattelse af bondens mission og sig selv som åndshøvding. Han lod sig begrave på sin gårds mark.

Familie

Forældre: gårdejer Peder P. (1828-89) og Dorthe Kirstine Sørensen (1834-1913). Gift 2.6.1888 i Farsø med Mette Marie Sørine Sørensen, født 13.8.1867 i Bjørnsholm sg., død 11.8.1947 i Vokslev, d. af gårdejer Hans S. (1836-1927) og Dorthea Cathrine Larsen (1841-1902). - Far til Hans P. P.

Udnævnelser

R. 1908. DM. 1922. K.2 1930.

Ikonografi

Karikaturtegn, af bl.a. Eigil Petersen (Kgl.bibl.). Mal. af O. Matthiesen (folketinget), forarbejde til sammes mal. fra 1923 af rigsdagen 1915 (sst.). Tegn. signeret E. G. (Kgl.bibl.). Relief af E. Ølsgaard på mindesten 1935 (Dannerhøj) og 1937 (Godensgård ved Nibe). Foto

Bibliografi

N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 784-86. Ålborg amtstid. 20.3.1901 og 1.4.s.å., 1.5.1909, 14.5., 16.5. og 17.5.1910, 15.5. og 31.5.1913, 13.12.1921, 2.7., 3.7. og 8.7.1934 samt 22.9.1937. Tiden 23.5.1913 og 24.12.1915. Alex. Rasmussen: Aalborg 3die, 1915 68. O. Himmelstrup i Tidsskr. for landøkonomi XXXIV, 1934 413-15. Ugeskr. for landmænd LXXIX, s.å. 421f. Th. Hauberg Lund i Andelsbl., s.å. 1060-62. K[ristian] R[aunkjær] i Vort landbrug LUI, s.å. 321f. [J. K. Haugaard] og Rebekka la Cour Madsen i Jydsk landbrug XVI, s.å. 471-74. Erik Helmer Pedersen: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig