P. Chr. v. Stemann, Paul Christian v. Stemann, 20.7.1891-11.7.1966, amtmand. Født i Randers, død i Kbh. (Frederiks), begravet sst. (Garn.). S. blev cand.jur. 1915 og året efter ansat i indenrigsministeriet hvor han var assistent og fg. fuldmægtig til 1920. Da han havde været med til at forberede bestemmelserne for den nye danske administration i Sønderjylland efter at det atter blev dansk blev S. 1920–26 amtsassessor i Tønder. Han vendte derefter tilbage til indenrigsministeriet som fuldmægtig og souschef i dettes kommunekontor. Fra 1928 fungerede han som kontorchef for ministeriets 2. kontor og blev 1931 ekspeditionssekretær. 1932 blev han overført til det nyoprettede socialministerium hvor han blev kontorchef. 1934 blev han amtmand over Bornholms amt, en stilling han forblev i til han blev pensioneret 1961.

S. fulgte i en lang række forfædres spor ved at gå ind i centraladministrationen. Blandt hans forfædre havde der således været adskillige amtmænd, ligesom hans far var stiftamtmand i Ribe hvor S. tilbragte sin ungdom. Han viste tidligt betydeligt administrative evner og avancerede da også sikkert gennem det administrative system. Stillingen på Bornholm passede udmærket til ham. Den var tilpas selvstændig og samtidig en udfordring, og han blev hurtigt en institution på øen og var bornholmerne en god mand. Han arbejdede på flere felter uden for de embedsbestemte områder, fx var han 1934–40 formand for Bornholms turistforening og endvidere formand for De bornholmske jernbaner og for øens mødrehjælpsinstitution. S. sad efterhånden i talrige bestyrelser, kommissioner og udvalg og blev ofte hentet til København af ministerierne for at deltage i forskellige udvalgsarbejder. 1940 kom besættelsen til Bornholm, og der blev anbragt en tysk garnison på øen. Selv om S. var dansk til fingerspidserne var han trods alt opdraget i et tyskpræget kulturmiljø. Tysk kultur stod ham således utvivlsomt nærmere end engelsk. Han havde derfor nok lettere ved at omgås repræsentanterne for besættelsesmagten end så mange andre. Efter manges mening viste han i de første besættelsesår for lidt afsky ved den repræsentation over for de tyske myndigheder der var ham påtvungen, uden at man mistænkte ham for nogen form for fraternisering. Embedsmæssigt og personligt stod han i de første besættelsesår helt på den officielle samarbejdspolitiske linje. De første modstandstendenser på Bornholm forklarede han over for tyskerne som værende drengestreger og uden reel betydning, og han kom vist aldrig til at respektere den bornholmske modstandsbevægelse. Ved en slags "frokostdiplomati" skabte han et godt forhold til de skiftende tyske kommandanter på Bornholm, en forbindelse som det ved flere lejligheder lykkedes ham at udnytte ved løsning af opståede vanskeligheder på øen til gavn for befolkningen. Allerede i november 1940 havde S. fået udvirket en fortrolig kgl. resolution som bestemte at han i tilfælde af at øen blev afskåret fra det øvrige land på grund af opståede politiske forhold hvorunder den almindelige administration ikke kunne udøves blev "administrator" over Bornholm, uden at det dog nærmere var præciseret hvad dette indebar. Denne situation opstod den 29.8.1943 hvorefter S. påberåbte sig den nævnte kgl. resolution over for de andre danske myndigheder på øen. Da tyskerne arresterede politiet på Bornholm 27.1.1945 fik S. også klaret denne situation således at den tyske aktion ingen betydning fik.

Allerede i efteråret 1943 forelagde S. såvel danske som svenske myndigheder en plan der gik ud på at svenske tropper i tilfælde af en tysk overgivelse skulle sendes til Bornholm. Senere søgte han at udvirke at den danske brigade i Sverige afsatte styrker til dette formål med henblik på en såkaldt "kaos"-situation i Danmark ved tysk overgivelse. Ingen af de ansvarlige synes imidlertid at have været interesseret i S.s private udenrigspolitiske initiativ. Ved den tyske kapitulation 5.5.1945 viste det sig at Bornholm lå på den russiske side af den linje som skulle adskille de allieredes planlagte besættelse af de tyske områder. Den tyske kommandant på Bornholm Kapitän zur See v. Kamptz havde fået ordre til kun at overgive sig til englænderne. Kommandanten nægtede at overgive sig til russerne og gik i gang med at forberede et forsvar af øen. Dette bevirkede et større russisk luftbombardement. S. forsøgte forgæves via København at få de engelske styrker der var ankommet til Danmark til at sende et mindre detachement til Bornholm der kunne modtage den tyske overgivelse. På grund af den aftalte besættelseslinje var denne sag imidlertid af storpolitisk betydning og kunne derfor ikke uden videre foranstaltes. Den 8.5. kom en russisk invasionsstyrke som tyskerne måtte overgive sig til. Russerne lagde nu en garnison på øen angiveligt for at vente på at dansk militær overtog kommandoen. S. havde umiddelbart efter 5.5. atter søgt at realisere sine tidligere planer om en svensk invasion af Bornholm, men også denne gang uden held. Politisk havde denne situation nok været meget uoverskuelig.

Bornholm måtte nu under S. igennem en ny militær besættelse med skiftende kommandanter som det lykkedes S. gennem sit "frokostdiplomati" at få et udmærket forhold til. Der var ingen tegn på at russerne ville trække deres tropper tilbage fra øen og dennes fremtid begyndte at tegne sig noget usikker. S. arbejdede imidlertid energisk for at få den danske regering til at løse de diplomatiske problemer der var forbundet med denne sag. S. gjorde her en meget stor indsats samtidig med at han på den mest forbilledlige facon samarbejdede med russerne om den bornholmske dagligdag. Først i april 1946 forlod de russiske tropper Bornholm. S. fortsatte som amtmand helt frem til 1961. Efter sin pensionering udgav S. sine erindringer med særligt henblik på tiden under besættelsen og umiddelbart efter. S. var indbegrebet af den dygtige, loyale men også selvsikre danske embedsmand. Selv om flere af hans initiativer og afgørelser har været kritiseret kan der ikke herske tvivl om at han udførte sit job som amtmand på en udmærket og repræsentativ måde, ligesom han var en forsvarer af amtmandsembedets position over for centraladministrationens stigende dominans. – Kammerherre 1962.

Familie

Forældre: stiftamtmand, kammerherre Gustav S. (1845–1929) og Helga Meldahl (1861–1952). Gift 28.8.1915 i Middelfart med Helga Stephania Stephensen, født 16.9.1892 i Kbh. (Jons.), død 8.3.1983 i Birkerød, d. af dommer Karl Emil Stephani S. (1861–1934) og Emmy Frijs Læssøe (1863–1947). – Bror til Ingeborg S. og Johan Daniel S.

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1935. K.2 1946. K.1 1952.

Ikonografi

Mal. af Henrik Schouboe (Bornholms amkråd). Foto.

Bibliografi

P. C. v. S.: En dansk embedsmands odyssé I–II. 1961 (erindr.). – Danm.s adels årbog XLVI, 1929 376. Jørgen H. Barfod: Et centium i periferien. Modstandsbevægelsen på Bornholm, 1976 = Bornholmske saml. 2.r.IX. -Papirer i Rigsark. I evnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig