Peder Andersen (maler)

Peder Andersen, d. 1694, maler. A. var formentlig elev af brødrene v. Haven og rejste 1668 med Lambert v. Haven til Italien da denne sendtes derned af Frederik III; han blev der til 1672, kopierede og malede og tilså desuden udførelsen af flere bestillinger som var gjort i Rom for den danske krones regning. 1681 nævnes han i de kgl. kammerregnskaber som værende i kongens tjeneste, og 14.3.1683 skal han have fået bestalling som hofskildrer. Han levede siden på Fr.borg og havde som opgave at udsmykke rummene. Af hans arbejder er endnu tilbage loftsmalerierne i konseilsalen (de fire verdensdele og allegorien over Christian Vs valgsprog: Pietate et justitia) og de fire elementer i konseil-gangen. Til slotskirken udførte han grisaillemalerier på pillernes bagside mod de øvre omgange, bistået af sin elev Magnus Berg. Desuden tilskrives han fire store billeder med scener fra Det gamle og ny testamente (heraf et, Jakobs kamp, malet før 1677), placeret på galleriet sst. Et femte, nu forsvundet billede, Korsfæstelsen, der af ældre kilder ligeledes henføres til A., blev delvis ødelagt under branden 1859. Endvidere fuldførte han i 1680'ernes begyndelse den af Michael v. Haven påbegyndte udsmykning i sommerstuen. Endelig har man tillagt ham flere portrætter i Danmark og Norge, af hvilke det af den helsingørske prokurator og skolemester Lars Berthelsen med den uformelige næse (Danmarks pæd.bibl.) synes det eneste sikre. Udgået fra v. Haven'ernes hollandsk påvirkede malerskole som han var, fik han under Italien-opholdet et helt nyt kunstnerisk syn; han lærte større kompositionskrav at kende, hans palet blev lys og klar, næsten bleg, og han lærte at se bort fra den stærke detaljering i arbejdet. Hans større kompositioner viser tydeligt et brud med de hjemlige traditioner, men hans virksomhed fik ringe betydning, dels fordi han ikke var fremragende som kunstner, dels fordi hans arbejder efterhånden ganske stilledes i skygge af de franskuddannede malere Jacob d'Agar og Benoit le Coffre hvis stil i de sidste år af Christian Vs regering blev toneangivende. Hans portrætter derimod synes ikke at fjerne sig fra den tilvante type, men man skal være varsom med bedømmelsen da mange af dem der tillægges ham er betydelig ringere, end man tør vente af en mand med hans uddannelse.