Peder Finsen, d. 1263, drost. F.s slægt kendes ikke; han nævnes første gang 1251 som medundertegner af kongebreve om liflandske forhold. I diplomer fra årene 1252-59 nævnes han som drost. Han deltog på embeds vegne i de frugtesløse forhandlinger mellem Christoffer I og Jakob Erlandsen og var i julen 1259 til stede ved den unge kong Eriks kroning i Viborg. Da enkedronning Margrete, som var blevet taget til fange i slaget på Lohede 1261, n. å. vendte tilbage til Danmark med hertug Albrecht af Braunschweig som rigsforstander ved sin side opstod der snart misnøje blandt de danske stormænd over Albrechts hårdhændede styre; ifølge den samtidige braunschweigske rimkrønike var F. hovedmanden for en sammensværgelse mod Albrecht; han fik syv høvedsmænd ("Gaugrever" kalder rimkrøniken dem) i ledtog med sig, og de lagde råd op om at dræbe Albrecht. Da hertugen fik nys herom kom han deres planer i forkøbet og lod F. og hans syv medsammensvorne ("Konger" kalder rimkrøniken dem hånligt) gribe og klynge op i galgen. F. bød forgæves høje løsepenge for sit liv; det eneste hertugen tilstod ham var lov til at lade en messe holde inden henrettelsen. Senere, i Jyske krønike, opfattes F.s henrettelse som enkedronning Margretes hævn for hans forræderi i slaget på Lohede hvad der er en tvivlsom påstand. Blandt dem der blev hængt sammen med ham nævner Rydårbogen Iver Tagesen hvem man derfor senere også gav skyld for forræderi ved Lohede. F.s henrettelse falder 1263; s.å. måtte i øvrigt Albrecht atter forlade landet, og hertil har sikkert uviljen over F.s og hans fællers skæbne bidraget sin del.

Bibliografi

Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid, udg. Jørgen Olrik, 1906-08. – Hans Olrik i Hist.t. 6.r.VI, 1895-97 648-70. Erik Arup: Danm.s hist. I,1925.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig