Peder Hansen, Peter Hansen, 27.11.1798-1.9.1880, generalguvernør. Født i Ålborg, død på Hvidøre, begravet i Gentofte. H. blev student 1817 fra Ålborg og bestod 1822 den teoretiske og 1825 den praktiske del af juridisk eksamen. 1824 blev han volontør i rentekammerets danske kancelli, og to år senere udnævntes han til fuldmægtig i de danskostindiske kolonier. H. avancerede støt frem gennem graderne i koloniadministrationen; 1833 udnævntes han således til tredje medlem af guvernementet og n.å. til andet medlem. 1837 udnævntes han til chef for logen i Serampore (Frederiksnagore) i Bengalen, og 1841 fulgte derpå udnævnelsen til guvernør over de danske besiddelser i Ostindien. H.s breve fra hans første år viser at han led af hjemlængsel, og at han hverken brød sig om forholdene eller om befolkningen i Indien. Samme år som han udnævntes til guvernør fik han fuldmagt til at sælge kolonierne. Da det var Det engelskostindiske Kompagni der stod som køber blev forhandlingerne henlagt til Indien, og 1845 blev salgstraktaten ratificeret og købet afsluttet. Salgsforhandlingerne foregik i de år hvor der som følge af opiumskrigen åbnedes mere op for handelen med Kina. Og for at finde en ny base for dansk asienshandel foretog H. 1845 en rejse til Kina. Rejsen blev en succes idet Danmark efter stormagterne England, USA og Frankrig blev det første land der fik traktat-rettigheder i Kina. Samtidig udnævntes der danske konsuler i flere af de store kinesiske byer. Danmark havde stadig beholdt en besiddelse i det fjerne østen, nemlig Nicobarerne. H. arbejdede ivrigt for at Danmark skulle kolonisere disse øer, og sammen med kommandanten på korvetten Galathea, Steen Bille (1797-1883), udarbejdede han en optimistisk rapport om mulighederne. Men kommercekollegiet stillede sig afventende, og et par år efter blev de danske kolonisationsplaner reelt skrinlagt. Efter hjemkomsten blev H. 1847 afskediget med ventepenge.

I revolutionsåret 1848 gjorde negerslaverne oprør i dansk Vestindien, og 3.7. ophævede generalguvernør Peter von Scholten med øjeblikkelig virkning slaveriet og forlod kort efter øerne. Ved et åbent kgl. brev fra september stadfæstedes von Scholtens ophævelse af slaveriet da, som det hed, man havde erfaret at negrene havde ytret et levende ønske om at det måtte ophøre. Men for at reorganisere forholdene sendtes H. som regeringskommissær og ad interim fungerende generalguvernør til dansk Vestindien. Hans vigtigste opgave blev her at regulere arbejdsforholdene mellem planterne og de frigivne slaver. De tidligere slaveejere var meget ængstelige for at miste arbejdskraften, men resultatet af H.s arbejde, den midlertidige anordning af 26.1.1849, var afgjort til deres fordel: Negrene skulle indgå årskontrakter der kun kunne opsiges på ét tidspunkt af året. Anordningen der på feudal vis bandt arbejderne til plantagerne blev først 30 år senere, efter et nyt oprør, afløst af friere regler mellem arbejdere og plantere. Et andet problem H. måtte tage stilling til var handelens vilkår, hvor der også udstedtes en midlertidig anordning. Mht. spørgsmålet om erstatning til ejerne i forbindelse med slaveriets ophævelse var det H.s opfattelse at ejerne havde krav på erstatning for det arbejdstab de havde lidt. Efter grundlovens vedtagelse lå det i luften at guvernøren (generalguvernørtitlen blev afskaffet 1850) for fremtiden måtte tage hensyn til parlamentarisk valgte forsamlinger. For H. var dette imidlertid ikke indlysende. I sin instruks havde H. fået pålæg om at forenkle og reorganisere koloniadministrationen og havde fået bemyndigelse til at gøre det uden at indhente definitiv godkendelse. Finansminister Wilhelm Sponneck under hvem øerne administrativt sorterede benyttede imidlertid allerede 1849 grundloven til at indskrænke H.s lovgivningsmyndighed, og året efter meddelte han statsrådet at han under hånden ville opfordre H. til at søge sin afsked. 1851 afløstes H. derfor på guvernørposten af F. Feddersen.

Efter hjemkomsten til Danmark valgtes H. 1854 til medlem af folketinget for Ålborg amts 2. kreds som han repræsenterede til 1861. I kommercekollegiets arkiv på Rigsarkivet opbevares i dag H.s værdifulde samlinger vedrørende Asiatisk Kompagni og de danske ostindiske koloniers historie; disse samlinger indeholder også materiale om hans Kinarejse. Og i generaltoldkammerets arkiv sst. opbevares hans værdifulde samlinger om Vestindien. – Kammerassessor 1828. Etatsråd 1837. Konferensråd 1851.

Familie

Forældre: købmand Anders H. (1764-1802) og Christiane Jacobi Tranmoes (1772-1835, gift 2. gang 1807 med købmand, senere agent og forligskommissær Joseph Nielsen, 1772-1848, gift 1. gang 1798 med Bolette Nørager, ca. 1767-1806). Gift 31.8.1829 i Tranquebar med Harriet Mariah Smyth, født 11 3.1814, døbt 29.9. i Bangalur, død 31.8.1843 i Tranquebar, d. af kaptajn, senere oberst i det engelskostindiske kompagnis tjeneste John Thomas S. (død 1824) og Charlotte Amalie Stricker (1793-1880, gift 2. gang 1826 med kgl. bogholder i Tranquebar Siegfried Beck, ca. 1783-1831, gift 1. gang 1813 med Anna Maria Hermansen, 1783-1820, gift 1. gang 1805 med kaptajn Albert Jensen Winther).

Udnævnelser

R. 1843. K. 1845.

Ikonografi

Mal. af Hans Hansen ca. 1823. Silhouet. Foto.

Bibliografi

Statsrådets forhandl., udg. Harald Jørgensen III 1958 80. – F. E. Elberling: De danskvestindiske øer og deres bestyrelse, 1862. Georg Nørregård i Hist. t. 10.r.III, 1934-36 335-412. Fr. Skrubbeltrang i Vore gamle tropekolonier III, 2. udg. 1967. Aage Rasch sst. VII, s.å. Ole Lange i The Scandinavian economic hist. review XIX, 1971 nr. 2 71-117.-Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig