Peder Hygom, 28.11.1692-8.6.1764, biskop. Født i Hygum, Frøs hrd, død i Århus, begravet sst. (domk.). H. blev fra sit 12. år undervist hos præsten Peder Wøldike der i sin præstegård i Sommersted havde en art privat latinskole. 1710 blev han dimitteret til universitetet, og 1714 tog han teologisk attestats. I sin studietid sluttede han for livet venskab med brødrene Hans Adolph Brorson og Broder Brorson. Efter senere at have studeret et års tid i Kiel blev H. 1718 kapellan hos provst Wellejus i Lintrup og efter dennes død 1730 sognepræst der. Da hans far imidlertid trængte til hjælp i sit embede, opgav H. sit eget sognekald og blev 1732 kapellan i Hygum. På dette sted viste han sig som en typisk pietist af den hallensiske skole og fremkaldte en stærk vækkelsesbevægelse der spaltede menigheden i to partier. Ikkepietisterne harmedes bl.a. over H.s strenge krav om bodskampens nødvendighed og klagede over ham til biskoppen i Ribe M. Anchersen. Det lykkedes H. at vinde denne for sig både ved mundtlig samtale og ved at afgive en vidtløftig teologisk erklæring der den dag i dag er et værdifuldt kildeskrift til oplysning om den danske pietismes lærestandpunkt. – 1736 blev H. sognepræst ved Vor Frue kirke i Århus og provst i Ning herred, hvorfra han allerede 1737 forflyttedes til Ålborg som stiftsprovst. 1738 blev han udset til at være biskop i Akershus stift, men før han blev udnævnt til dette embede beskikkedes han til sin glæde til biskop i Århus hvor han blev til sin død. Også i denne stilling virkede han i afgjort pietistisk ånd, bl.a. ved sin iver for at udbrede Erik Pontoppidans (1698–1764) katekismeforklaring. Som biskop var han nidkær og flittig, og når han af Peder Hersleb betegnedes som én, der "lidet eller intet bestiller" er dette blot en modstanders tendentiøse karakteristik. Han følte sig i høj grad som generalkirkeinspektionskollegiets håndgangne mand, hvad hans talrige erklæringer og meget interessante visitatsindberetninger til dette klart nok vidner om. I de første ti år i Århus stod H. i et spændt forhold til den lærde stiftsprovst sst., dr. Fr. Nannestad, der ud fra et ortodokst standpunkt så med skarp kritik på sin biskops lære og virksomhed. H. sendte stiftsprovsten en lang irettesættende skrivelse og klagede senere over ham til kirkekollegiet, men Nannestads stilling var for anset til at der blev skredet ind imod ham. – H. var, som hans erklæringer viser, en mand af grundig teologisk lærdom og var også vel hjemme i den klassiske litteratur, men han har ikke følt kald til at optræde som forfatter. Han fortjener dog at nævnes som den der til dansk fra tysk har overført den bekendte nadversalme Jesus, din søde Forening at smage (første gang på dansk i Pontoppidans salmebog 1740). To gange afslog han at modtage den teologiske doktorgrad.

Familie

Forældre: sognepræst, senere provst Jacob H. (1657–1754) og Karen Jensdatter Buch (ca. 1657–1737). Gift 7. el. 12.12.1719 i Lintrup med Karen Wellejus, død 26.5.1767 på Hanstedgård, d. af sognepræst i Lintrup og Hjerting, provst Christen W. (1657–1730) og Lene Pedersdatter Kraglund (1657–1738).

Bibliografi

Kilder. P. H.s visitatsberetninger i Saml. til jydsk hist. og top. III, 1870–71 375–87 og i Årbøger udg. af Hist. samf. for Århus stift X, 1917 95–107; XXIII, 1930 174–213. H.s synodalmonita sst. XL, 1947 118–46. Kirkehist. saml. 5.r.IV, 1907–09 781–85 796–99. – Lit. Progr. fun. over P. H., 1764. J. N. Skaar: Norsk salmehist. I. Bergen 1879 709–15. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4.r.l, 1889–91 499–551 604–20. Samme sst. 5.r.I, 1901–03 493–523. F. Elle Jensen i Årbøger udg. af Hist. samf. for Århus stift XXXVI, 1943 77–89. Samme i Jyske saml. 5.r.VIII, 1947–49 235 237 241 243 246. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig