Peder Ivarsen, Peder (også kaldet Peder Jersen, lat. Petrus Ivari el. Jarii eller som på ligstenen Petrus Jarus) Ivarsen, 1485-15.4.1562, prælat. Født i Halland, død i Lund, begravet i domkirken sst. Sin kirkelige uddannelse har I. sikkert fået ved domkirken i Lund og 1510, da ærkebiskoppen gav ham kollats på et kanonikat dér, var han præsteviet. Senere har han drevet akademiske studier og erhvervet sig magistergraden enten ved Kbh.s univ. eller i udlandet. Han sluttede sig nær til den strengt kirkelige fraktion inden for domkapitlet som synes at have haft kantor Adser Pedersen til leder, og betragtede den bibelhumanisme som karmeliteren Paulus Helie fra 1519–22 gjorde sig til talsmand for ved Kbh.s univ. med mistro. Da Frederik I og rigsrådet på kroningsherredagen 1524 proklamerede det nye regimentes afgjorte pavetroskab og truede åbenbar og hemmelig lutherdom med straf udpegede I., antagelig i breve, Paulus Helie som tilhænger af Luther. I et langt apologetisk brev af 3.11.1524 udtalte denne sin forargelse over at I. udbredte falske rygter om en mand der var hallænder som han selv, var rettroende og forsvarede kirkens rettigheder; han truede ham på grund af hans stilling til bibelstudiet med at hans navn ville blive slettet af de lærdes tal. – I nov. 1536 indkaldtes I. som eneste repræsentant for domkapitlet til den kommission som samledes 6.1.1537 i Odense for at udarbejde kirkens nye ordning, og han har, næppe med glæde men uden at protestere, underskrevet den latinske kirkeordinans. I aug. 1537 godtgjorde han for øvrigt for retten at de messer, som var stiftede for en gård i Landskrona stadig holdtes i domkirken i Lund. At han hørte til de kanniker der ved deres obstruktion lagde den lutherske biskop Frands Vormordsen og læsemester Peder Laurentsen hindringer i vejen fremgår af, at han 1544 måtte deltage i de offentlige disputationer i Kbh. i kongens nærværelse med professorerne ved universitetet og godkende deres opfattelse af de omdebatterede lærespørgsmål; her udmærkede han sig i øvrigt ved sine patristiske kundskaber. Han synes at have haft med domkirkearkivet at gøre, da det kgl. kancelli 1551 tilbagesendte ham et brev som tilhørte kapitelarkivet. Efterhånden har han vel forsonet sig med de nye kirkeforhold, og da kantorprælaturen i okt. 1558 blev ledig, fik I. uden vanskelighed kgl. stadfæstelse som valgt til stillingen. Allerede i marts 1562 fik imidlertid kanniken Vessel Pallesen kgl. befaling om at varetage kantoriet på grund af I.s alder og sygdom; en ung mand fik livsbrev på det kanonikat og et vikarie I. havde, at tiltræde efter hans død. 15.4. døde han; hans ligsten er bevaret i domkirken. -Om I.s historiske interesser vidner de i afskrift bevarede årbogsuddrag og optegnelser til årene 1266–1537, mest vedrørende ærkebiskopperne i Lund, trykt i Script, rer. Dan. V, senere i nøjagtigere udgave i H. F. Rørdam: Monumenta hist. Dan. I.

Bibliografi

Scriptores rerum Danicarum V, 1786 624–28 (årbogsuddrag og optegn., også optr. i Monumenta hist. Dan., udg. H. F. Rørdam I, 1873 257–80). Kirkehist. saml. 2.r.VI, 1869–71 496. Monumenta hist. Dan. I, 1873 116–23 (brev). Kancelliets brevbøger 1556–60, 1887–88 216; 1561–65, 1893–95 120 124 157. [Poul Helgesen:] Lektor P. H.s hist. optegnelsesbog kaldet Skibykrøniken, overs. A. Heise, 1890–91 (fot. optr. 1967) 195–206. Repertorium diplomaticum 2.r.VI, 1934 (II, 688). – Johan Corylander: Berattelse om Lunds domkyrka. Lund 1884. Paulus Helie: Skrifter I, 1932 117–83; VII, 1948 20–22. Will. Christensen i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 293. Th. Lyby Christensen sst. 7.r.VI, 1966–68 278 302.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig