Peder Jakobsen, d. efter 1307, ridder. J. var foged på Fyn (advocatus Feoniae) i kong Erik Klippings senere regeringsår, og embedet må have været af en vis betydning selv om dets beføjelser ikke kendes nærmere, og selv om det siden afskaffedes (en særlig overordnet kongelig embedsmand bevaredes kun for landsdelen Skåne, gældkeren). Han tilhørte den kreds af stormænd der efter Erik Klippings drab 1286 dømtes af danehoffet 1287 som ansvarlige for denne gerning, men han var forinden sammen med de andre fredløse flygtet til Norge og blev som disse den norske konges mand på grund af de tjenester som kongens forfædre, de danske konger, havde modtaget af de fredløses forfædre som det hedder i antagelsesbrevet (25.6.1287). I fredløshedstiden optræder han ofte sammen med grev Jakob, fx er det med dem den oprørske hertug Christoffers drost Anders Højby 1307 bemyndiges til at indlede forhandlinger på sin herres vegne i dennes anslag imod broderen Erik Menved. Måske har J. været en af de fredløse der levede længst. Han nævnes dog ikke efter 1307.

Bibliografi

P. A. Munch: Det norske folks hist. IV, 2, Kria. 1859. Hugo Yrwing: Kungamordet i Finderup, Lund 1954 = Skr. utg. av Vetenskapssocieteten i Lund XLV. Knut Helle: Norge blir en stat, Bergen 1964 (2. udg. 1974) = Handbok i Norges hist. III. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig