Peder Thomesen

Artikelstart

Peder Thomesen, d. ca. 1560, biskop. Aug. 1523 blev T. indskrevet ved universitetet i Wittenberg. Ifølge Arild Huitfeldt var han præmonstratensermunk fra Børglum, men matriklen meddeler kun at han var fra Vendsyssel stift. Antagelig blev han hjemkaldt 1524 da rigsrådet 28.6. udstedte sin proklamation mod lutherdommen; i alt fald erhvervede han aldrig magistergraden. Måske har han efter sin hjemkomst vedkendt sig lutherdommen og er blevet udstødt af sin orden; sikkert er at han i nogle år (fra 1525?) var i rigshofmester Mogens Gøyes tjeneste, vel som huspræst og lærer, og denne kan have skaffet ham beskikkelse som sognepræst til Torum og Junget i Salling. 1529 nævner biskop Jørgen Friis ham blandt de stiftspræster som havde kgl. værnebrev, og som nægtede at betale afgifter til ham. Måske var T. allerede da gift. Da han hørte til de "prædikanter" som indkaldtes til herredagen 1530 må han have været anset som hørende til de betydeligste jyske lutheranere. 1532 stævnede Jørgen Friis ham og to andre præster for det kgl. retterting for noget kirkegods, de "havde taget dem til", men sagen stilledes i bero, og udfaldet er ukendt. Efter reformationens sejr 1536 blev T. medlem af den kirkekommission som udarbejdede den latinske kirkeordinans af 1537, og s.å. udnævntes han til superintendent i Vendsyssel stift og indviedes 2.9. af Johannes Bugenhagen.

Da T.s stift næsten helt havde været uden luthersk bevægelse blev hans bispegerning særlig vanskelig og opslidende. April 1539 forhandlede han og de andre jyske bisper i Nyborg med Bugenhagen om kirkeordinansens gennemførelse og ansøgte kongen om højst påkrævet støtte til at få skoler og hospitaler oprettet og skaffe underhold til præsterne. Aug. 1540 deltog han i nationalsynoden i Kbh.; han indkaldtes da som vidne, da universitetet efter dom annullerede Birgitte Gøyes barnetrolovelse. Efter ansøgning til kongen fik han nu udvirket, at Dueholm kloster skulle holde Nykøbing hospital ved magt, og magistraten henlægge gildernes gods hertil. Stiftlensmanden på Ålborghus fik brev dels om at skride ind mod "forløbne munke og andre falske prædikanter", som "forførte" almuen, dels om at besøge købstæderne med T. og stifte skoler og skaffe deres personale udkommet; han skulle også istandsætte en gård i Hjørring til bispebolig for T. Denne havde foreløbig taget ophold i Nykøbing Mors, og 1540 henlagde han skolen i Dueholm kloster til denne by for at sikre stiftet lutherske præster. Til Hjørring kom han imidlertid ikke, men fik anvist en kronens gård i Thisted som 1542 overlodes ham og hans hustru kvit og frit på livstid (den brændte 1557). 1542 deltog han i bispemødet i Ribe, men kom ikke til mødet i Antvorskov 1546, og 1548 fik han som overanstrengt lov til at nedlægge sin stilling og fik livsbrev på Haverslev-Bejstrup sognekald på betingelse af at beskikke gode præster til disse kirker. Han overtog imidlertid selv embederne. Da hans eftermand som biskop ca. 1552 optog fortegnelse over præsternes bøger, boede T. i Bejstrup og har måske allerede da opladt sønnen Haverslev kald. Nævnte fortegnelse tyder på at T. både kunne græsk og hebraisk da der blandt hans atten bøger fandtes en hebraisk og græsk "bibel"; at han ejede Tertullian, Josefos og et oldkirkehistorisk skrift kan vidne om hans humanistiske interesser. Anne Lauridsdatter omtales 1561 som hans efterleverske og han formodes at være død ca. 1560.

Familie

Forældre ukendte. Gift Anne Lauridsdatter (omtalt som enke 1561).

Ikonografi

Fremstillet på relief af Max Andersen, 1942, til reformationsmonument (Bispetorvet, Kbh.).

Bibliografi

Arild Huitfeldt: Den gejstlige hist ..., 1604. Danske mag. 3.r.I, 15–42 175. Kirkehist. saml. 2.r.I, 1857–59 463. A. Heise sst. V, 1869–71 558–61. D. H. Wulff sst. 3.r.I, 1874–77 168 172; II, 1877–80 677. H. F. Rørdam sst. III, 1881–82 581–88; VI, 1887–89 144–46.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig