Peter Bojsen, Lars Peter Bojsen, 15.4.1838-27.5.1922, landøkonom, skoleleder, politiker.

Efter nogle år i Haderslev latinskole og et år på v. Westens institut i Kbh. tog Peter Bojsen adgangseksamen 1856 til Polyteknisk læreanstalt og landinspektøreksamen 1858/59. Han ønskede at virke i højskolen og var en kort tid lærer ved Rødding og Uldum højskoler. Efteråret 1859 købte han den i 1854 oprettede men senere standsede bondehøjskole i Gedved hvis bestyrelse ville have ham til både at genoplive skolen og sætte gang i den begyndende venstrebevægelse og i Horsensegnens materielle udvikling.

Til højskolen knyttede Peter Bojsen 1862 et friseminarium der i 1870erne fik en så stærk tilgang, en tid over 200 elever, at højskolen måtte nedlægges 1881. For at bedre skolens økonomi drev han landinspektørvirksomhed og et efterhånden betydeligt landbrug, knyttet til seminariet. Sammen med broderen Frede Bojsen udgav han Dansk Skoletidende 1866–70, var fast medarbejder ved faderens Budstikke 1870– 79 og udgav selv 1880–82 de tre sidste årgange Den ny Budstikke.

Peter Bojsen var 1863 medstifter af Skanderborg amts Landbosparekasse, var til 1901 formand for den 1884 stiftede Horsens landbrugsforening, tog initiativet til oprettelsen af det første danske andelssvineslagteri i Horsens 1887 og var dets formand til 1913, var 1890–97 formand for andelsslagteriernes fællesrepræsentation og 1890–1900 næstformand i de jyske landboforeninger. I 1890erne deltog han i agrarbevægelsen og var medstifter af Agrarforeningen 1895. Peter Bojsen tog livligt del i de folkelige og politiske bevægelser. Han var med til oprettelsen af Jysk folkeforening 1862 og efter det første provisorium 1877 formand for Grundlovsværne-foreningen til september 1878. Han var 1865 med i kredsen bag Horsens Morgenblad der senere omdannedes til Horsens Folkeblad med hans broder Emil Bojsen som redaktør. Han var sognerådsformand 1883–94 og medlem af Skanderborg amtsråd 1889–95.

I landspolitikken søgte Peter Bojsen 1864 valg til rigsrådets folketing i Viborgkredsen men faldt. Derimod valgtes han 1866 i Vejlekredsen, stemte mod den reviderede grundlov og afstod ved valget til den nye grundlovs folketing kredsen til hofjægermester H. R. Carlsen. I de politiske kampår fulgte han broderen Frede Bojsens politik og bidrog gennem sin forbindelse med agrarbevægelsen til at bane vejen for forliget 1894. Han indvalgtes i landstinget i 10. landstingskreds 1894, men vragedes som forligstilhænger 1902. Han søgte forgæves valg til folketinget 1903 i broderens gamle kreds, Stegekredsen, blev kongevalgt landstingsmedlem 1912 og var tingvalgt medlem af landstinget 1918–22. – Peter Bojsen havde 1893 købt hovedgården Lethenborg og forpagtede 1896 seminariet til Jens Byskov der 1903 købte det. Peter Bojsen flyttede først til Ry hvor han i nogle år virkede ved den af svigersønnen Helge Hostrup oprettede højskole, senere til Kbh.

På alle forskellige virkefelter var Peter Bojsens mest fremtrædende evne den rige og levende fantasi. Det var den der gjorde ham til den dygtige lærer, navnlig den ypperlige fortæller; han var derfor noget bedre på sin plads som lærer ved højskolen end ved seminariet. Det var også den der gjorde at han var en ypperlig politisk agitator der i sjælden grad formåede at få en forsamling med. Det var også fantasien der gjorde ham til den idérige foregangsmand på praktiske og økonomiske områder. Her hvor han mødte folk med nøgtern, kritisk sans der kunne vurdere om ideerne var solidt nok underbyggede fik han derfor sin største betydning.

Familie

Peter Bojsen blev født i Skørpinge, døde i Kbh., og blev begravet i Garnisionskirken samme sted. Forældre: præsten F. Boisen (1808–82) og Eline B. Heramb (1813–71). -2.9.1862 i Stenderup ved Horsens med Ingeborg Christiane Crone, født 13.5.1840 på Nørholm ved Varde, død 22.1.1922 i Kbh., datter af forpagter, senere gårdejer og kammerråd Julius Crone (1804–92) og Abel Elisabeth Lichtenberg (1811–77). Bror til Emil Bojsen og Frede Bojsen og Jutta Bojsen-Møller.

Udnævnelser

R. 1897. D.M. 1909.

Ikonografi

Træsnit af C. Hammer 1883 og 1888. Litografi af I. W. Tegner, 1891, efter foto. Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923 af den grundlovgivende rigsdag 1915 (folketinget), mal. af samme (sst.). Foto. Mindestøtte med portrætmedaljon af Rasmus Andersen ved Gedved seminarium.

Bibliografi

J. P. M. Jensen-Lyngby: Gjedved højskole og seminarium 1862–1887, 1888. N. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03. Gjedved seminarium 1862–1912, 1912. Horsens andelssvineslagteri 1887–1912, 1912, Rasmus Bording: Peter Bojsen, Østjysk hjemstavn II, 1937. Johs. Grønborg i Folkeskolen LVII, 1940 463–67. Astrid Hostrup, f. Bojsen: Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord, 1951. Omkring et seminarium, Gedved seminarium 1862–1962, 1962. Frede Bojsens politiske erindringer, udg. Kr. Hvidt, 1963.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig