Peter Cornelius

Peter Cornelius, Laurits Peter Cornelius, 4.1.1865-30.12.1934, operasanger; navneforandring fra Lauritz Peter Cornelius Petersen 7.10.1900. Født på Lerbjerggård, Asminderød sg., Frederiksborg amt, død i Snekkersten, begravet i Egebæksvang. C. fik først uddannelse som mejerist i Pedersborg ved Sorø. Senere rejste han til Kbh., hvor han en tid var køkkenmester hos å Porta på Kgs. Nytorv. Det var her i den kendte kunstnerkafé der besøgtes af så mange af Det kgl. teaters personale at den navnkundige operasanger J. L. Nyrop opdagede hans ualmindelige vokale evner. Nyrop og L. Rosenfeld uddannede hans store klangfulde baryton som gav løfter om en smuk teaterkarriere, og 22.5.1892 debuterede han på Det kgl. teater i et så krævende parti som Toreadoren i Carmen. Den heldige debut foranledigede en ansættelse, og C. udførte herefter i en længere periode en række betydelige barytonpartier, som fx Valentin i Faust, Don Juan, Jago, Amonasro, og Sverkel i Liden Kirsten. En yderligere gevinst for teatret blev han da han, efter at have studeret hos to så berømte sangpædagoger som Lieban og Devilliers, fik sin i forvejen lyse baryton forvandlet til en malmfuld tenorstemme. Fra nu af blev han gennem en lang række år operaens førende heltetenor og vandt sig en smuk position ved sin udførelse af partier som kong Erik i Drot og Marsk, Achilles i Iphigenia i Aulis, Severus i Norma, Pedro i Dalen, Samson i Samson og Dalila, og Masaniello i Den Stumme. Først og fremmest er C.s navn dog knyttet til de store Wagnerpartier for hvilke han ejede usædvanlig gode betingelser, og det var ikke mindst hans skyld at Det kgl. teater var i stand til at give de store musikdramaer en fuldgod opførelse. Hans udførelse af Lohengrin, Tannhäuser, Siegfred, Siegmund og Tristan skabte ham ikke alene et betydeligt navn herhjemme, men også udlandet havde bud efter ham. 1906 sang han Siegmund i Bayreuth, 1907 Lohengrin og Siegmund på tysk i Covent Garden i London, og 1908 sst. Siegfried og Siegmund på engelsk. Han var den første der førte disse partier frem på det engelske sprog. I øvrigt optrådte den nu verdensberømte Wagnersanger både i Stockholm, Budapest, Paris og Karlsruhe. Som koncertsanger, ikke mindst som fortolker af populære romancer og sange vandt C. stor folkeyndest. I denne henseende fortsatte han i N. J. Simonsens spor, og ved store fester, ikke mindst i fri luft, var han altid en skattet kraft. 1924 trak han sig tilbage fra sin teatervirksomhed, men optrådte siden på talrige koncertrejser rundt omkring i landet. Kgl. kammersanger 1907.

Familie

Forældre: proprietær Niels Petersen (1806-87) og Thora Camilla Kock (1841-1910). Gift 1. gang 21.11.1891 i Kbh. (Garn.) med Ane Cathrine Nicoline Sophie Andersen, født 1857, død efter 1920; ægteskabet opløst 1900. Gift 2. gang 16.5.1900 i Kbh. (Andreas) med Eugénie Alberti, f. Møller (gift 1. gang 1876 med senere justitsminister P. A. Alberti, 1851-1932), født 24.4.1857 i Kbh. (Garn.), død 7.4.1929 sst., d. af grosserer, dampskibsekspeditør Niels Møller (1827-83) og Caroline Nicoline Marie Soelberg (1835-78); ægteskabet opløst 1910. Gift 3. gang 2.7.1910 i Kbh. (Andreas) med Linda Gudrun Lund, født 11.10.1886 i Kbh. (Jac), død 21.9.1955 på Frbg., d. af gartner, senere fuldmægtig Jacob Johan L. (1854-1919) og institutbestyrer Linda Sophie Bech (1856-1946).

Udnævnelser

R. 1906. DM. 1914. F.M. 1. 1924.

Ikonografi

Tegn. (Kgl. bibl.) og mal. af Axel Hou, 1908. Mal. af V. Rosenstand. Buste af A. Bundgaard, 1921. Tegn. af Jensenius ca. 1928. Statuetter af Axel Locher (Teatermus.) og af Elna St. Hertel. Tegn. af Emil Krause, Gerda Ploug Sarp, Vald. Andersen (Teatermus.), af Friedrich Preller og af Otto Christensen. Relief af Konrad Knoll og buste af Ludvig Bierling. Foto.

Bibliografi

Diskografi. K. Hegermann-Lindencrone i Dansk musik-tidsskr. 1945 91-95 113-15.

Kilder. Erindringer i Nationaltid. 26.12.1918 og III. tid. LXV, 1924 414-16.

Lit. S. Langgaard i Teatret VI, 1906-07 105-09. Jul. Claussen sst. XVI, 1917 114f. G. Skjerne: P. C, 1917. G. Hetsch m.fl.: P. C. Et jubilæumshefte, 1917. Johs. Fønss: Friske erindr. I, 1921 216-23. Jul. Claussen: Mennesker på min vej, 1941. V. Schiørring: Københavnerpotpourri, 1948 27-31.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig