Peter Nielsen (politiker)

Peter Nielsen, 1.9.1779-27.4.1847, senator, stænderdeputeret. Født i Sønder Sejerslev, Emmerlev sg, død i Haderslev, begravet i Flensborg. N. kom efter moderens tidlige død til sin morbror i Flensborg, købmand Andreas Christiansen (1743-1811) der siden sendte ham til søs med sine skibe til Vestindien. N. fik allerede ved århundredskiftet et fregatskib at føre og gjorde i alt nitten heldige rejser til Vestindien, men krigen mod England tvang ham til at blive hjemme. 1811 købte han en ejendom i Flensborg hvor han oprettede et sukkerraffinaderi. 1832 valgtes han til senator (ɔ: rådmand) og fra 1838 var han medlem af den slesvigske stænderforsamling. N. var her navnlig talsmand for flensborgske handels- og rederiinteresser, men både i Slesvig og i hjembyen fik han stedse tættere forbindelse med dansk-slesvigske kredse, bl.a. blev Borgerforeningen fra 1844 under hans ledelse samlingssted for byens loyale borgere. 1842 stod han på P. Hiort Lorenzens side i Slesvig stændersal og udeblev ligesom denne fra samlingen 1844, da Christian VIIIs afgørelse i sprogsagen skuffede de danske stænderdeputerede. Men da kongen havde udstedt "det aabne Brev" 8.7.1846, var N. med til at overrække ham en loyalitetsadresse fra byen Flensborg, ligesom han s.å. atter indfandt sig i stænderne hvor han med kraft bekæmpede de statsopløsende slesvig-holstenske forslag. Med særlig iver arbejdede han dog i disse år for den sydslesvigske tværbane fra Flensborg til Husum der skulle frigøre Flensborg med Sønderjylland fra den økonomiske indflydelse sydfra, hvad han gav udtryk for i djærve udtalelser, bl.a. til kongen. Han nåede dog ikke at se resultatet af sine anstrengelser da han pludselig døde af et slagtilfælde 1847.