Peter Uldall, 29.6.1743-11.11.1798, generalfiskal. Født i Assens, død i Kbh. (Nic.), begravet sst. (Ass.). U. blev student (priv. dim.) 1755, tog teologisk attestats 1759, men fortsatte med at studere jura hvor han bestod eksamen 1763. U. boede et par år på Elers kollegium under ringe økonomiske kår, men 1765 blev han fuldmægtig hos højesteretsadvokat J. J. Anchersen. U. gjorde sig snart bemærket som en dygtig praktisk jurist, og 1769 aflagde han prøve ved højesteret.

U. kom til at spille en rolle i et af de mest dramatiske afsnit i dansk historie da han i 1772 efter regeringsforandringen af de nye magthavere blev beskikket som forsvarer, først for dronning Caroline Mathilde, senere for den faldne J. F. Struensee. Det må i dag stå fuldstændig klart at der var tale om skinprocesser hvor politiske hensyn på forhånd havde bestemt udfaldet og hvor selve rettergangen og parternes bevægelsesmuligheder under denne var begrænset, bl.a. af hensyn til Chr. VIIs person og i dronningens tilfælde af hensynet til Storbritannien. U. accepterede disse vilkår hvor hans indlæg som forsvarer skulle godkendes af domstolen, dvs. de nye politiske magthavere. Caroline Mathildes sag var også uden det politiske element håbløs da der forelå tilståelse fra begge parter, men U. må siges at have ført forsvaret så dygtigt som det var muligt når kongens person ikke kunne inddrages. Han søgte at svække de belastende vidneudsagn fra tjenerskabet, understregede ægtheden i hendes følelser over for Struensee og udviste i sin stilling som den der måtte tilkendegive hende de nye magthaveres beslutninger vedr. skilsmissen, fratagelsen af børnene og hendes elskers skæbne, tilsyneladende både takt og medfølelse. Forsvaret for den fængslede kabinetssekretær tog bl.a. sit udgangspunkt i det forhold at kongen selv havde udnævnt denne. Han undlod ganske at føre noget forsvar omkring forholdet til dronningen, og omkring sin klients hele politiske virksomhed konkluderede han, at "hans slette handlinger overbalancerede de gode". Disse sager blev et gennembrud for U. som advokat. Ikke overraskende kunne han fremover glæde sig over styrets bevågenhed, men han fik også som sagfører rigeligt at bestille. U. gjorde sig stærkt gældende i den store bedragerisag i Asiatisk Kompagni 1783, hvor han repræsenterede de utilfredse aktionærer, og hvor han kom i et modsætningsforhold til de tidligere velyndere, bl.a. O. Høegh-Guldberg. 1783 udnævntes han til generalfiskal, 1788 til viceborgmester i Kbh., mens. han n.å. afgik som generalfiskal. U. var næppe på linje med magthaverne efter 1784, og et af de tungestvejende indlæg mod C. Colbiørnsen i den såkaldte "proprietærfejde" 1790-91 under pseudonymet D.N. Reiersen tillægges normalt U. 1791 deltog han i drøftelserne omkring en forbedret forretningsgang i højesteret. U. var dels blevet velhavende gennem sit ægteskab, og dels indbragte hans sagførervirksomhed ham betydelige indtægter. 1796 kunne han derfor erhverve godserne Høvdingsgård og Lilliendal for 216 000 rdl. Det var hans hensigt at oprette et baroni af godserne, men han døde inden planen blev iværksat. U. opbyggede tillige en stor bogsamling på godt 5000 bd. og en værdifuld håndskriftsamling til belysning af dansk historie. Håndskrifterne købtes efter hans død af Det kgl. bibliotek hvor de fortsat danner en afsluttet samling på 536 nr. mens bøgerne solgtes ved auktion 1803.

Familie

Forældre: borgmester og byfoged i Assens samt herredsfoged i Båg og Vends herreder Hans Pedersen Ulldall (1705-82) og Kirstine Hansdatter Hougaard (1711-96). Gift 23.9.1772 (kop. Nic. 9.9.) med Anthonette Hansen, født 2.10.1739 i Kbh. (Holmens), død 4.6.1804 sst. (Nic), d. af auditør, senere overkrigskommissær Stephen H. til Frydendal (1701-70) og Dorothea S. Rafn (1710-73).

Ikonografi

Mal. af Jens Juel, 1784, flere gentagelser (bl.a. to på Fr.borg). Mal. af C. A. Lorentzen. Tegn. af P. Ipsen. Afbildet på N. F. Habbes mal. af højesteretsadvokater. 1846 (Fr.borg) og s.m. Caroline Mathilde på mal. af V. Neiiendam udst. 1939.

Bibliografi

Efterl. optegn, af generalfiskal P. U., 1914 (fot. optr. 1969) = Memoirer og breve XXI. Inkvisitionskommissionen af 20. jan. 1772, udg. Holger Hansen I, 1927. -Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 IV, 1-2, 1902. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I–II, 1915-30. Troels G. Jørgensen: Danm.-No.s højesteret 1790-1814, 1930. Højesteret 1661-1961 II, 1961. Harald Langberg: Dødens teater, 1971. Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig