Peter Wichmann, 7.9.1706-18.5.1769, maler. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Trin.), begravet sst. (Trin. kgd.). 1730 udstedtes der udenlandspas til W. som den der fra barnsben havde viet sig til malerkunsten og nu ønskede at uddanne sig yderligere i det fremmede; han havde utvivlsomt arbejdet under faderen hvis stil han fører videre i sine første billeder. 1729 havde Nicolai Wichmann præsenteret kongen for fire kopier efter nogle nyerhvervede malerier, stillebensstykker af den berømte østrigske hofmaler Franz Werner v. Tamm; de var udført af W. og erhvervedes af kongen. Mens han var i udlandet, fandt tronskiftet sted, og selv om W. ikke blev udelukket fra arbejde for hoffet, blev han mere og mere fortrængt fra arbejdet. Han har efter regnskaber malet Frederik V 1737 og 1739, Sophie Magdalene 1741 (kopi efter A. Møller) og særlig ofte prinsesse Charlotte Amalie i tiden 1740-56. Samtidig fik han bestillinger fra hofembedsmændene, adelen og de større borgere; men mere og mere gled han over til kun at være kopist, især havde han en udstrakt leverance i 50erne af kopier, mere og mere tamme, efter C. G. Pilos billeder af kongen og dronningerne Louise og Juliane Marie; inden sin død fik han også malet Caroline Mathilde. En Pilokopi af dronning Louise fra 1754 (Fr.borg) er ikke uden interesse. Et portræt af staldmester Hartmann fra 1738 (sst.) viser, hvor nær han står faderens kunst; Carl v. Holstein (sst.) fra 1741 virker endog som udmærket ved sin tunge saglige ro og enkelthed. W. havde etableret sig helt fornemt, købt hus ved Nytorv og åbenbart engageret sig på forskellig vis; men 1747 gik han fallit; boets aktiver var 4 000 rdl. Derefter gik det stærkt tilbage for ham i borgerlig henseende, han henlevede sine sidste år i "Slippen" ved Gothersgade i dyb armod. Daterede arbejder i Bergen og Trondhjem kunne tyde på et Norgesophold omkr. 1758–59. Han har dog stadig i 1750erne og 60erne arbejdet i Kbh. som kopist og som portrætmaler. Han tegner fast og koncist, med håndværksmæssig tyngde og kraftig silhouetvirkning; arbejdet gennemføres til de mindste detaljer. Der synes at være næsten et overmål af ydre lighed, men navnlig hans senere portrætter kan virke som tomme masker, som fjerne gudebilleder uden indre liv. Mærkelig er den ændring i hans palet som synes at indtræde omtrent samtidig med hans fallit; den bliver lysere, klarere, enklere og hårdere, får næsten som en emaljeagtig skarphed. Man må tænke på, om han efter sit sammenbrud har været en periode i Sverige og arbejdet hos J. H. Scheffel. På Fr.borg hænger bl.a. Regitze Güldencrone, på Gl. Estrup Louise Adeler fra 1758. Efter hans malerier er der udført fem kobberstik. Prospektmaleren Johannes Rach havde ca. 1740 været i lære hos W.

Familie

Forældre: maler Nicolai W. (død 1729) og Sara Jensdatter Foght (ca. 1675-1757). Gift 1734 med Anna Cathrine Salto(u), født 1709(1711), d. af Hans Heinrich S. (død 1726) og hustru (død 1714).

Bibliografi

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge i det 18. årh., Kria. 1920. Chr. Elling og Victor Hermansen: Holbergtidens Kbh., 1932 (ny udg. ved Poul Strømstad, 1977). Chr. Elling: Rokokoens portrætmaleri i Danm., 1935 = Kunst i Danm. ny r. XI.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig