Philipp Hensler, Philipp Gabriel Hensler, 11.12.1733-31.12.1805, læge. Født i Oldensworth i Ejdersted, død i Kiel, begravet sst. H. tog teologisk eksamen i Göttingen og var derefter huslærer i Holsten og på Fyn, men 1760 tog han tilbage til Göttingen for at studere medicin. Allerede 1762 blev han dr. med. på en afhandling om "morbo varioloso satura". Han praktiserede kort tid i Preetz og derpå i Segeberg hvor han udgav Beytrag zur Geschichte des Lebens und der Fortpflanzung der Menschen auf dem Lande. 1767, et af de første hygiejniskstatistiske arbejder. Han kom her i forbindelse med A. P. Bernstorff hvis læge han blev, og af hvem han anbefaledes til rejselæge for Christian VII 1768, men da J. F. Struensee blev foretrukket fik han dennes fysikat i Altona. 1771 kaldtes han til Kbh. for at medvirke ved udarbejdelsen af farmakopeen. Christian Berger anbefalede i sit forslag til omdannelse af det medicinske fakultet, dog uden held, H. som den bedst skikkede til professoratet i medicin. 1775 fik han titel af arkiater, 1789 blev han professor i Kiel og 1804 medlem af det nyoprettede sanitetskollegium. Han afslog en opfordring til at blive dansk livlæge. -På flere punkter mindes H. endnu. Han tog allerede 1762 i sin disputats til orde for koppeinokulationen og kom anonymt 1765–66 med Briefe über das Blatterbelzen I–11 som var dediceret parlamentet i Paris der dengang optrådte fjendtligt mod denne forebyggelsesmetode mod kopper. 1770 kom hans skrift Anzeige der Rettungsmitlel derer, die plötzlich leblos geworden som straks blev oversat til dansk og blev uddelt her. Da Selskabet til druknedes redning var stiftet her i landet 1796 blandede han sig i den derpå følgende diskussion og lod Johann Clemens Tode oversætte en afhandling, som udkom i Physicalsk, oeconomisk og medicochirurgisk Bibliothek 1797. Meget bekendt gjorde han sig ved sin Geschichte der Lustseuche, die zu Ende des 15. Jahrh. in Europa ausbrach I, Altona 1783, II Hamburg 1789 og Über den westindischen Ursprung der Lustseuche, 1789 samt Vom abendländischen Aussatze im Mittelalter, 1790. H. Steffens omtaler ham med begejstring som lærer og fremhæver hans betydning for studenterne.

Familie

Forældre: diakon i Oldensworth, senere klosterpræst i Preetz Friedrich H. (1704–42) og Margrethe Elisabeth Wedderkop. Gift Christina Lucia Kramer, født 1.7.1727 i Preetz, t død 1.12.1794 i Kiel, d. af sognepræst Hieronimus K. (1690– 1775) og Margareta Elisabeth Reinstorp (1693–1772).

Udnævnelser

Etatsråd 1802.

Ikonografi

Stik af A. Stöttrup.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I–III, 1895–97; VI-X, 1903–1931. Von Kieler Professoren, udg. M. Liepmann, Stuttgart 1916 (breve). – H. Ratjen i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. I, Kiel 1870 260–82. Jul Petersen: Kopper og koppeindpodning, 1896 137 172. E. Steenberger i Bibi. for læger CLV, 1963 52 57–62. Pharmacopoea Danica, udg. Kurt Bærentsen, 1972 7. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig