Poul Schlüter, Poul Holmskov Schlüter, f. 3.4.1929, statsminister, advokat. Poul Schlüter blev student fra Haderslev katedralskole 1948 og efter studier ved Århus og Kbh.s universiteter cand. jur. 1957. 1960 etablerede han egen advokatforretning i Kbh. I sin gymnasietid var Poul Schlüter formand for KU (Konservativ ungdom) i Haderslev og 1952–55 landsorganisationens formand. Han blev medlem af ungdomskommissionen og dens forretningsudvalg 1950 og deltog i World Association of Youth's verdenskongresser 1951 og 1954. Desuden deltog han i Junior Chamber's internationale ungdomsarbejde og valgtes 1961 til formand for Junior Chamber Denmark og 1962 til viceformand for Junior Chamber International.

Fra 1953 var Poul Schlüter opstillet i Sønderjylland som konservativ kandidat til folketinget og valgtes 1964 i Haderslev- og Augustenborgkredsene. Ved kommunalvalget 1966 opstilledes han i Gladsaxe mod borgmester Erhard Jakobsen, men selv om de konservative havde fremgang beholdt socialdemokraterne borgmesterposten med støtte fra SF. Poul Schlüter blev viceborgmester (til 1971) og var 1966–75 valgt til folketinget i Gladsaksekredsen og blev derefter valgt i Lyngbykredsen. 1968–74 var han medlem af Radiorådet og formand for dets ungdomsudvalg. 1971 blev han sit partis politiske ordfører og indvalgtes i dets hovedbestyrelse. Efter de interne stridigheder der fulgte på partiets nederlag ved valget 1971 og især 1973 afløste Poul Schlüter 1974 Erik Ninn-Hansen som folketingsgruppens formand og Erik Haunstrup Clemmensen som partiets landsformand. Desuden valgte partiet ham til statsrevisor. Han blev herefter den ledende konservative politiker, 1977–78 dog afløst af Ib Stetter på posten som landsformand. I 1978 blev han leder af den danske delegation til Nordisk råd og medlem af dets præsidium til 1979.

Poul Schlüters tale er klar og letflydende, undertiden med en lidt patetisk betoning af Danmark og det nationale. Han undlader ikke at fremhæve gamle konservative dyder, men taler også det moderne industrisamfunds sag og har fra sidste halvdel af 1970'erne set det konservative folkeparti i betydelig fremgang. Poul Schlüter fastholdt i sin formandstid samarbejdet med venstre, centrumdemokraterne og kristeligt folkeparti som alternativ til socialdemokratiet og udsendte fælles valgoplæg om økonomisk politik med venstre forud for 1981-valget, men venstres, centrumdemokraters og kristeligt folkepartis proklamering af Henning Christophersen som statsministeremne morgenen efter valget gjorde ikke de sejrende konservative i "firkløveret" blidt stemt. Poul Schlüter måtte acceptere det skete, men har siden flere gange markeret selvstændige konservative synspunkter der ikke stemte overens med "firkløverets", især ikke med Henning Christophersens bestandige fremhæven af de fire partier som alternativ til socialdemokratiet. Poul Schlüter har anlagt en bredere synsvinkel og fremhævet behovet for en national samlingsregering, omfattende socialdemokratiet, til bekæmpelse af valutakrise og arbejdsløshed. På andre punkter, områder af industri- og servicesamfundets problemer, har han brudt "firkløverets" front mod socialdemokratiet og placeret sit parti mere fordomsfrit.

Ved regeringen Anker Jørgensens tilbagetræden 3.9.1982 blev det overdraget Poul Schlüter at søge dannet en flertalsregering. Da det ikke lykkedes, væsentligst pga. socialdemokratiets nej til deltagelse, dannede Schlüter 10.9.1982 en mindretalsregering af konservative, venstre, centrumsdemokrater og kristeligt folkeparti. I sin statsministerperiode 1982-93 viste Schlüter betydelige taktiske evner og formåede at etablere samarbejde med oppositionen. Ved valget i 1988 blev regeringen ændret til en VKR-regering, fra 1990 til en konservativ-venstre regering.

I forbindelse med Tamilsagen udtrykte undersøgelsesretten kritik af Poul Schlüters urigtige og misvisende oplysninger til folketinget; Schlüter havde bl.a. sagt: "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet". Schlüter valgte følgelig at trække sig fra posten som statsminister og som landsformand for de konservative. 1994 forlod han folketinget, men blev s.å. valgt til Europa-parlamentet, hvor han sad indtil 1999, vicepræsident 1994-97. Ved dette valg opnåede han et rekordstort personligt stemmetal.

Poul Schlüter har været medlem af en lang række bestyrelser inden for erhvervslivet. Han tildeltes Den berlingske fonds hæderspris 1989 og Robert Schuman-medaljen 1999.

Familie

Poul Schlüter blev født i Tønder. Forældre: grosserer Johannes Schlüter (1899–1965) og Else Holmskov (1904-2002). Gift 1. gang 16.3.1963 med Majken Steen-Andersen, født 5.9.1934, datter af civilingeniør Kaj Thorkild Steen-Andersen (født 1907) og Ellen Gabriel Jensen (født 1910). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 20.9.1979 på Frbg. med adjunkt, mag.art. Lisbeth Povelsen, født 12.4.1944 i Kbh., død 17.2.1988, datter af bryggeridirektør Hans Povelsen (1893–1963) og Karen Haahr (1908–72). Gift 3. gang 21.7.1989 med balletskoleleder Anne Marie Vessel, født 1.5.1949.

Udnævnelser

R. 1975. SK. 1990.

Ikonografi

Afbildet på karikatur af B. Laursen 1973–74 (Amalienborg). To karikaturtegn, af Eiler Krag. Mal. af Niels Strøbek, 1995 (Folketinget). Foto.

Bibliografi

Poul Schlüters selvbiografier: Sikken et liv, 1999 og Det var vel ikke så ringe endda, 2011.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig