Poul Astrup

Poul Astrup, Poul Bjørndahl Astrup, 14.8.1915-30.11.2000, professor i klinisk kemi og laboratorieteknik. Poul Astrup blev student fra Birkerød statsskole 1933 og fik 1939 medicinsk embedseksamen fra Kbh.s univ. Han kom hurtigt ud i videnskabeligt arbejde med biokemiske emner. Fra 1940–46 var han assistent dels på universitetets biokemiske institut og dels på Finsenlaboratoriet og forsvarede allerede fem år efter embedseksamen disputats om Heparinundersøgelser. Efter medicinsk uddannelse på Rigshospitalet, Blegdamshospitalet og De gamles by blev han 1952–54 laboratorie-forstander ved Blegdamshospitalet. Den store københavnske polioepidemi 1952–53 hvor pasningen af de mange respirationslammede patienter krævede nøje vurdering af kredsløbets syre-base ligevægt inspirerede den altid idérige forsker til at udfinde en bedre målemetode end Van Slykes's. Ved udvikling af en glaselektrodeteknik til bestemmelse af blodets CO₂ udviklede han en hurtig og pålidelig teknik der blev medvirkende til effektiviseringen af respiratorbehandling af disse patienter. Arbejdet gjorde ham kendt verden over.

1954 blev Poul Astrup overlæge ved Rigshospitalets centrallaboratorium, fire år senere lektor i det nye speciale, klinisk kemi og laboratorieteknik ved Kbh.s univ. der 1964 udnævnte ham til professor i specialet. Han var overlæge og professor til 1979. Foruden redaktionelt arbejde (Bernth & Hagens: Medicinsk kompendium, 1955–65) og organisatorisk indsats (formand for Dansk selskab for klinisk kemi og klinisk fysiologi, 1956–61 og for Selskab for teoretisk og anvendt terapi, 1957, redaktør af Scand. Jour. Clin. Lab. Invest, fra 1958 og medleder af Medicinsk laboratorium 1963-83) beskæftigede Poul Astrup sig siden 1960'erne med blodets iltforhold, specielt dissociationskurverne for ilten. Han fandt her en forskudt kurve hos patienter med Burgers sygdom; den tilsyneladende høje iltmætning hos disse patienter viste sig at være kulilteforårsaget hvilket førte ham og medarbejderne ind på originale studier over kuliltes betydning for arteriosclerosens udvikling. Dette bragte betydningen af tobaksrygning for åreforkalkningen inden for studiefeltet – i forbindelse med lipidforskning og elektronmikroskopiske undersøgelser.

Poul Astrup var en inspirerende videnskabsmand og ikke blot er mere end 100 arbejder udgået fra hans hånd, også fra hans mange medarbejdere er talrige afhandlinger kommet, særlig inden for arterioscleroseforskningen. Han fik overlæge Espersens hæderspris 1960, Novoprisen 1970, Hjerteprisen 1971, blev æresmedlem af The Association of Clinical Biochemists, London, 1971, dr. scient. h.c. ved univ. i Edinburgh 1972 og fik hæderspris fra overlæge Th. E. Hess Thaysen og hustrus fond 1973. Han blev æresmedlem af foreningen for klinisk kemi og fysiologi i Finland 1975 og honorary fellow of Royal College of Pathologists, London, 1976, fik Leonard Skeggs award, New York, 1976.