Poul Fechtel

Artikelstart

Poul Fechtel, d. 1590, møntmester. F. nævnes første gang 1535 som borger i Helsingør da han fik kvittans for nogle penge han på kongens vegne havde modtaget af møntmesteren i Roskilde. 1541 blev han selv møntmester i Kbh. ved den mønt Christian III lod indrette ved Clara kirke. 1549 fik han kongetienden af Værløse sogn i forlening, 1553 Herstedvesters og ved sin afsked Gladsakse sogns kongetiende. Under pesten i Kbh. 1564 flyttedes mønten til Holmen, sygdommen hærgede slemt blandt møntsvendene, og da F. yderligere mistede sin svoger ønskede han at trække sig tilbage; Mogens Gyldenstierne fik ordre til at forhandle med ham da kongen ikke mente at F. "med Ære" kunne frasige sig bestillingen når andre ikke kunne fås så hurtigt i stedet, men i maj 1565 afskedigedes han efter eget ønske på grund af alder og skrøbelighed. 1570 da han fik saldokvittering for sin virksomhed kaldes han borger i Kbh., og 1573 blev han lavsbroder i Danske Kompagni; allerede i sin møntmestertid drev han handel og i begyndelsen af 1550erne fik han toldfrihed for nogle varer han ville udføre til Tyskland. 1562 oplod han kongen fem gårde ved Helsingør som var pantsat til ham af Esrom kloster hvorfor kongen, trods domkapitlets modstand, gav hans søn Didrik F. livsbrev på et kannikedømme og vikarie i Lund, og endnu s.å. -efter Didrik F.s død – overførte dette til hans anden søn, Henrik F. (død 1574). F. har været en formuende mand som forstrakte kronen med penge, og 1590 skænkede han 3000 rdl. der stod på rente hos Hamburgs magistrat til den stiftelse for husarme der har bevaret hans navn; kongen havde 1570 skænket den grund hvorpå han allerede da havde ladet "Boderne" opføre. F. var knyttet til Nicolai kirke hvor han 1566 købte stolestade, og hvortil han havde skænket en altertavle der 1560 sammen med højalteret blev ødelagt ved lynnedslag. En sølvmedalje der blev slået til hans ære bærer hans valgsprog "ick leve in Godt" og indskriften: "God heft gegeven gelyck vnd lang leven". Han efterlod en søn Jacob F. (død 1616) der var borgmester i Malmø og vistnok flere døtre.

Familie

Siges at være blevet 123 år gammel og skulle altså være født ca. 1467, men aldersangivelsen er sandsynligvis overdrevet.

Ikonografi

Stik 1745 som medalje.

Bibliografi

Kbh.s diplomatarium I-VIII, 1872-87. Danske kancelliregistranter 1535-50, 1881-82. Kancelliets brevbøger 1551-70, 1885-96. – Danske mag. I, 1745 161-77. Wolffs journal III, 1807 265-69. Oluf Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. III, 1881 348f. Repertorium over legater, udg. H. R. Hiort-Lorenzen og E. Rosendahl I, 1903 17f. Emil Madsen i Hist.medd. om Kbh. II, 1909-10 437. Th. Wåhlin: Malmö St. Petri kyrka, Malmö 1919 82f. J. Wilcke: Renæssancens mønt og pengeforhold, 1950. -C. Giessing: Fechtelstammen (findes i Rigsark.).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig