Poul Flemming Møller, 22.1.1885-20.4.1974, læge. Født i Helsingør, død på amtssygehuset i Gentofte, begravet på Frbg. kgd. M. blev student 1903 fra Helsingør og medicinsk kandidat 1911. Han gjorde kandidattjeneste ved forskellige hospitaler, var epidemilæge i Lyngby dec. 1912 og konst. sygehuslæge i Dronninglund 1914. Han studerede kirurgi i Tyskland 1914, var konst. sygehuslæge i Varde 1915, i Ringe og Lyngby 1916, assistent ved Rigshospitalets røntgenafdeling 1916-18, ved kommunehospitalets røntgenafdeling 1918-20 og chef for Frbg. hospitals røntgenafdeling 1920-30. Han fik her lejlighed til at udforme en modelskabende klinik med venterum i centrum og undersøgelses- og behandlingsrum udenom. – Efter at have praktiseret i Kbh. fra 1916 blev han 1921 speciallæge i radiologi og oprettede året efter en privat røntgenklinik. 1930 blev M. klinikchef (senere omnormeret til overlæge) ved Rigshospitalets røntgenklinik og udnævntes samtidig til docent i radiologi. På grund af fagets vigtighed omdannedes det til ordinært professorat seks år senere. 1950 opdeltes faget i røntgendiagnostik og stråleterapi, til det sidste oprettedes lektorat på Finsenhospitalet (sml. Jens Nielsen), hvilket ved M.s afgang fra Rigshospitalet 1955 opnormeredes til selvstændigt professorat.

Under sin ansættelse på Sundby hospital 1913 var M. blevet interesseret i tilfælde af knoglehenfald i lårbenshovedet hos unge, Calvé-Perthes' sygdom. Det lykkedes M. at samle 72 tilfælde fra forskellige afdelinger i Danmark, og i den første røntgendiagnostiske disputats her fra landet, Malum deformans coxae infantile. Calvé-Perthes' Sygdom, 1924, kunne han påvise at den tuberkuløse hofteledsbetændelses gode prognose i tidligere materialer skyldtes forveksling med Calvé-Perthes' sygdom. I det meget grundige arbejde gør M. rede for sygdommens socialmedicinske aspekter – flertallet af børnene omkring ti-års alderen kom fra dårligt stillede hjem, så sanatoriebehandling var tilrådeligt. M. viste også, at skånsomhed var nødvendigt for at lårbens-hovedet ikke skulle deformeres med senere gangbesvær og slidgigt til følge. Hans disputats og overlæge Johannes Meyers (1896-1978) videreførelse af principperne på kysthospitalet på Refsnæs fik stor betydning for mange unges fremtid. Da tuberkulosen endnu i 1920erne var en alvorlig folkesygdom arbejdede M. videre med røntgendiagnostiske undersøgelser vedrørende lunge- og tarmtuberkulose. 1932 påviste M. knogleforandringer ved fluorforgiftning hos kryolitarbejdere og to år senere betydningen af silikose som erhvervssygdom hos porcelænsarbejdere. 1949 kom et betydningsfuldt arbejde om de tidlige røntgenologiske fund ved lungekræft. På Rigshospitalet fik M. yderligere indrettet en virkelig hensigtsmæssigt planeret klinik i en af ham selv tilrettelagt bygning. – Også i sit otium var M. en myreflittig forsker. 1968 publicerede han et stort kritisk oversigtsværk, History and development of radiology in Denmark 1896-1950 hvor han ikke blot berettede om sit fags udvikling i Danmark i den første halvdel af 1900-tallet, men også fremsatte talrige betydningsfulde nyvurderinger af de biograferedes indsats. 1921 var M. blevet medredaktør for Acta Radiologica hvis første vanskelige år han fik afhjulpet ved at skaffe penge fra Rask-Ørsted fondet. 1922 blev M. medlem af Radiumfondets landskomité og forretningsudvalg, 1929 af hovedbestyrelsen for Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, 1927-29 formand for Dansk radiologisk selskab. 1928-56 var han medlem af bestyrelsen for Nord. forening for med. radiologi og præsident for nordiske radiologiske kongresser 1938 og 1946 og for en 7. international radiologkongres i Kbh. 1953. Han blev 1935 tilforordnet retslægerådet. 1938 holdt M. gæsteforelæsning i British Association of Radiology, var 1949 Skinner lecturer i London og opnåede æresmedlemskab af en række udenlandske radiologiske selskaber. Ved sin 60-års dag modtog han et festskrift, Flemming Møller's Birthday Book (Acta Radiol. 1945, vol. XXVI) og på sin 70-års dag fik han overrakt et legat hvis renter skulle bruges til Flemming Møller-prisen, en ærespris for radiologisk videnskabeligt arbejde.

Familie

Forældre: korps-, senere overlæge Julius Theodor M. (1847-1910) og Anna Dorothea Nielsen (1850-1933). Gift 1. gang 26.12.1912 i KM. (Stefans) med læge Carla Alexia Andersen, født 24.9.1882 i Ordrup, død 19.3.1958 på Frbg., d. af gartner Christian A. (1841-1910) og Anna Kauffling (1845-1925). Gift 2. gang 31.7.1963 med læge Rigmor Sofie Rørdam Holm, f. Andersen, født 27.11.1908 i Voldum, død 29.8.1980 i KM. (gift 1. gang 1934 med kunstmaler Svenn Rørdam Holm, 1899-1958), d. af læge Christian Marius Ludvig A. (1877-1930) og Kirsten Marie Jensen (1882-1952).

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1948. K. 1955.

Ikonografi

Mal. af H. C. Bärenholdt udst. 1940. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1924 120. – Gregers Thomsen i Univ. årbog 1973-74 19-22. Olaf Pedersen i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 111 375 380.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig