Poul Harder

Poul Harder, Poul Jesper Harder, 24.6.1878-29.3.1931, geolog. Født i Vejle, død i Hørsholm, begravet i Kbh. (Vestre). H. blev student 1896 fra Frbg. gymnasium, cand.polyt. 1903. Allerede meget tidligt samlede hans interesser sig om geologien; han blev 1899 volontør og 1900 assistent ved Danmarks geologiske undersøgelse og publicerede 1900 et arbejde om en ny sønderjysk lokalitet for marine kvartære lag ved Tønder. Det blev et vigtigt led i udredningen af eemlagenes fauna og stratigrafi. Han deltog i de geologiske undersøgelser på Sydøstfyn og Langeland, bl.a. af Ristinge klint, hvor han deltog i udredningen af eemlagenes lejringsforhold. 1904 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om de midtjyske vandløb, opholdt sig derefter i første halvdel af 1905 i Berlin og Wien hvor han især studerede alpeforlandets istidsdannelser. N.å. foretog H. sammen med zoologen, senere professor A. S. Jensen en undersøgelse af hævede marine postglaciale skallag i Diskobugten i Vestgrønland, ligesom han i de følgende to somre foretog glaciologiske undersøgelser langs sydranden af Vatnajokull på Island. Hans hovedværk der byggede videre på prisopgaven og resultaterne fra hans nævnte studierejser blev doktorafhandlingen fra 1908, En østjydsk israndslinje og dens Indflydelse paa Vandløbene, hvori der gøres udførligt rede for istidsdannelserne langs den vigtige østjyske israndslinje, nu sædvanligvis kaldet den H.ske israndslinje som fremkaldte Gudenås særegne forløb parallelt med østkysten af Jylland. Den minutiøst omhyggelige beskrivelse af enkelthederne i terrænet og den udførlige diskussion af problemerne i afhandlingen er et udslag af den samvittighedsfulde grundighed der præger også dette arbejde og har givet det de fremragende egenskaber som gør det til et af de bedste inden for istidsgeologien i Danmark. Hans øvrige arbejder beskæftiger sig hovedsagelig med tertiære jordlag her i landet, således et tidligere arbejde sammen med Karl A. Grönwall fra 1907, Paleocæn ved Rugaard i Jydland og dets Fauna og et stort arbejde De oligocæne Lag i Jærnbanegennemskæringen ved Aarhus Station, 1913 hvori et meget stort materiale af forsteninger er behandlet. Hans sidste arbejde blev en diskussion Om Grænsen mellem Saltholmskalk og Lellinge Grønsand, 1922 hvori bl.a. behandles et meget stort materiale indsamlet i paleocæne jordlag der var blevet blottet ved nye havneudvidelser i Sundkrogen i Kbh. Arbejdet blev genstand for stærk kritik fra faglig side og førte til en bitter strid med A. Rosenkrantz om prioritet til bearbejdelse af et videnskabeligt materiale, hvorfor H. desværre opgav den endelige bearbejdelse af det store stof. Han gik videnskabeligt i stå. En påbegyndt 4. udg. af N. V. Ussing: Danmarks Geologi, hvis 3. udg. H. havde besørget 1913, blev ikke fuldført. Ved siden af sin virksomhed fra 1912 som docent ved Polyteknisk læreanstalt og universitetet var H. fra 1919 lærer ved Statens lærerhøjskole og fra 1925 medlem af indenrigsministeriets udvalg for videnskabelige undersøgelser i Grønland.