Poul Nørgaard, Poul Peter Christian Nørgaard, 5.6.1866-6.7.1923, politiker, gesandt. Født i Tingstrup ved Thisted, død i KM., urne på Hellerup kgd. Efter præliminæreksamen i Thisted 1881 blev N. handelsuddannet på Holstebro svineslagteri og hos G. W. Burrows i London. 1888 ansattes han som direktør for Horsens Andelssvineslagteri, men opgav stillingen 1891 for at begynde eget smøreksportfirma i Horsens. Bag beslutningen lå foretagsomhed, ønske om selv at bygge noget op og øje for eksportmulighederne efter landbrugsomlægningen. Ved sin forretningsdygtighed skabte han en betydelig eksportvirksomhed med hovedkontor i Hellerup og afdelingskontorer for smøreksport i Horsens og Randers, ægeksport i Randers og baconeksport baseret på A/S Holstebro og Randers svineslagterier, af hvilke han personligt ejede det sidstnævnte. For begge var han administrerende direktør fra 1893. Ud over eksporten på England var han virksom i direktionen for kulimportfirmaet Kaarup & Co. og firmaet M. Michaelsens Eftf. i Randers og sad i bestyrelsen for Holstebro Aktiebryggeri og Assurancekompagniet Baltica. Hans forretning gjorde ham velhavende. På adskillige områder udøvede han et uegennyttigt socialt og kulturelt arbejde. Det gjaldt radiumfonden og radiumstationerne i Odense og Århus og hans formandskab for landbrugskolonierne for fattige børn og Gjentofte kommunes hjælpefond af 1914. Han var kasserer for børnekolonien Wesselsminde som han skænkede byggegrund fra sin ejendom Wesselsminde ved Nærum. Gennem sin indsats for fattige børn kom han i samarbejde med redaktør Henrik Cavling på Politiken der iværksatte indsamlinger til Wesselsminde. N.s kulturelle interesse omfattede især teaterkunsten. Han var 1910 blandt initiativtagerne til og den første formand for friluftsscenen i Dyrehaven og formand for Foreningen til scenekunstens fremme der 1911-14 drev Dagmarteatret og Folketeatret i Kbh. – dog med tab. Denne teaterindsats knyttede ham også til Politiken og nogle kbh.ske radikale. Politisk gik han, der var ven med Sigurd Berg, dog ind i venstre og var som en af partiets ret få byerhvervsmænd indvalgt i landstinget 1914-20. I tinget var hans sagsområde især love vedr. handel og skibsfart. I interne forhandlinger partierne imellem havde han betydelig indflydelse, ikke mindst pga. sine forbindelser med regeringspartiet det radikale venstre. I forhandlingerne om en nyordning af Det kgl. teater 1918-20 var han således finansminister Edv. Brandes' mellemmand ved købet af Casinoteatret hvortil opera og ballet tænktes flyttet, men da den plan ikke kunne samle flertal solgtes Casino igen med fortjeneste. Da Politiken efter påskekrisen 1920 mistede mange abonnenter og udsattes for omfattende annonceboykot førte N. på venstres vegne forhandlinger med dets ledelse om venstres overtagelse af bladet. Det lykkedes dog Politiken at stå krisen igennem ved penge fra dets gamle venner. – N. var allerede 1907 blevet britisk vicekonsul i Horsens og virkede 1914-21 som konsul, fra 1919 generalkonsul for Japan i Kbh. Han var i landstinget 1918-19 ordfører for lovene om faste gesandtskaber og pressebureau i udenrigsministeriet og var medlem afkommissionen 1919-21 om udvidelse af Danmarks udenrigsrepræsentation. Overensstemmende med udenrigslovens tanke at inddrage erhvervslivets mænd i udenrigstjenesten udnævntes N. 1921 til gesandt i Prag hvor han med stor energi kastede sig ud i arbejdet for at opbygge forbindelser med det ny Tjekkoslovaki, et arbejde der brat blev afbrudt ved hans tidlige død.

Familie

Forældre: gårdmand, handelsgartner Jens Pedersen N. (1838-1922, gift 2. gang 1873 med Kirstine Kristensen, 1850-1925) og Maren Poulsen Østergaard (1843-70). Gift 6.6.1888 i Holstebro med Julie Kristiane Knudsen, født 29.12.1867 i Holstebro, død 15.5.1941 i Hellerup, d. af postkontrahent Kristen K. (1831-90) og Juliane Kristensen (1832-93).

Udnævnelser

R. 1906. DM. 1912. K. 1921.

Ikonografi

Mal. af N. V. Dorph, 1906. Afbildet på O. Matthiesens mal. 1923 af rigsdagen 1915 (folketinget). Foto.

Bibliografi

Masken 11.6.1911. Politiken 11.7.1914, 10.5.1921 og 7.7.1923. Berl. tid. 9.5.1921. Nationaltid. 7.7.1923. København 7.7. og 12.7. s.å. Vald. Koppel: Af Politikens hist. I-II, 1946. Rob. Neiiendam i Den danske rigsdag 1849-1949 V, 1953. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig