Poul Nielsen Rosenpalm

Poul Nielsen Rosenpalm, 25.1.1629-30.7.1688, godsejer. Født i Helsingør, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have besøgt Roskilde og (fra 1641) Herlufsholms skoler blev R. 1648 student og lagde sig især efter retsvidenskaben; men hans fattigdom nødte ham til at tage mod en hørerplads i Roskilde. Herfra kaldtes han 1657 til "at opvarte" i kongens bibliotek samt undervise prins Christian (V) i grammatik; sandsynligvis skyldtes det hans fætter og skolefælle Villum Lange at han droges frem fra sin beskedne hørerplads til den ret vellønnede og ansvarsfulde stilling som kronprinsens lærer. Efter fire års forløb avancerede han 1661 til sekretær i danske kancelli, og 1669 blev han tillige sin gamle rektor Zacharias Lunds efterfølger som dechiffrør af kodebreve; som sådan synes han at have ejet usædvanligt skarpsind. Imidlertid havde R. ved kansler Peder Reedtz' mellemkomst tilgiftet sig en anselig formue med den forældreløse Anne Andersdatter. På embedsstigen steg han jævnt opad: assessor i kancelliet blev han senest i maj 1676, i højesteret 1678, 1684 blev han kancelliråd i kancelliet og 1688 justitsråd. 1679 havde han fået våbenbrev med tilnavnet Rosenpalm, hvilket han dog ikke vides selv at have benyttet. Ved siden af sine embeder blev R. også anvendt i forskellige kommissioner, af hvilke den vigtigste var den 1680 nedsatte 3. revisionskommission til udarbejdelsen af danske lov hvis fortale, der i øvrigt ikke er synderlig original, efter en gammel tradition skyldtes ham. 1683–87 var han medlem af den danske kommission der skulle gennemgå det norske kommissionsudkast til norske lov. Ved udlæg i krongods for resterende lønning, ved mageskifter og ved ikke få kongelige gaver samlede R. et anseligt jordegods i nærheden af Slagelse og oprettede hovedgården Brorupgård. – Efter hans død skrev Michael Vibe til Vilhelm Helt: "Justitsraad Poul Nielsen døde iaftes, som gør mig det ondt, eftersom han sandeligen var en af de habileste membris baade udi Cancelliet, saa og udi højeste Ret".