Poul Rasmusen

Poul Rasmusen, Poul Gundersen Rasmusen, 16.3.1869-9.9.1917, politiker. Født i Korsør, død i Kbh., urne på Vestre kgd. R. blev student 1888 fra Sorø og cand.jur. 1895. Han var 1896–99 assistent i finansministeriet og nedsatte sig 1899 som overretssagfører i Kbh. - Politisk sluttede han sig til højre, og ved valget 1901 skaffede han det dets eneste virkelige triumf. Skønt ukendt uden for partiets inderkreds stillede han sig i Randers mod socialdemokratiets førstemand, P. Knudsen, og sejrede. I en meget bevæget valgkamp udfoldede han straks det lune og den snarrådighed i replikken der siden gjorde ham til en af vælgermødeagitationens populæreste skikkelser. På rigsdagen hørte han vel ikke til i forreste række, men i det saglige arbejde tog han dog forskellige initiativer, og i visse politiske situationer kom han til at øve indflydelse på begivenhederne. I sin folketingsperiode, der varede til 1906 da han faldt, tilhørte han det Estrupske højre, stemte bl.a. mod skattelovene af 1903. Sin sociale interesse demonstrerede han ved 1903 at forelægge et forslag om anerkendte arbejdsløshedskasser som han havde udarbejdet i fællesskab med L. V. Birck og Harald Westergaard. Det blev ikke vedtaget, men det kom til at danne udgangspunkt for den senere lovgivning på dette område. – 1910 indvalgtes han i landstinget hvor han havde sæde til sin død. Han udviklede sig i denne peiode i moderat retning. Han var i foråret 1915 en af de tre højremænd der under fortrolige former genoptog de bristede grundlovsforhandlinger med ministeriet og fik tilvejebragt det forlig der gennemførtes. I det konservative folkepartis tilblivelse 1915 tog han virksomt del, navnlig som medlem af det udvalg der skulle udarbejde partiets sociale program. Under modstand fra gammel-kohservative kredse i partiet prægede han programmet med sin sociale forståelse, bl.a. ved at få optaget en forbedring af alderdomsunderstøttelsen og et invaliditetsværn som mål der skulle tilstræbes. Under den politiske krise 1916 omkring salget af de vestindiske øer forfægtede han inden for partiet energisk regeringens forslag om en folkeafstemning, og da forhandlingerne i aug. var brudt sammen, og regeringen havde forelagt sit forslag om grundlovens ikrafttræden støttede han H. O. G. Ellinger i de bestræbelser der førte til oprettelsen af kontrolministerinstituttet. – 1909–17 var han medlem af Kbh.s borgerrepræsentation.