Poul Vedel

Poul Vedel, Poul Erling Vedel, 4.10.1902-12.10.1991, stadsingeniør. Født i Gentofte. V. blev student 1921 fra Metropolitanskolen og 1926 cand.polyt. som bygningsingeniør. 1926-31 var han ansat i entreprenørfirmaet Højgaard & Schultz A/S, dels i Kbh. og dels i udlandet. 1931 blev han ansat i stadsingeniørens direktorat i Kbh. hvor han indtil 1938 var beskæftiget i byggesagsafdelingen. 1938 overflyttedes han til direktoratets byplanafdeling hvor han 1946 blev afdelingsingeniør. 1952 udnævntes han til stadsingeniør i Kbh., en stilling han beklædte indtil 1972.

Samtidig med at V. tiltrådte som stadsingeniør påbegyndtes i direktoratet udarbejdelsen af en helhedsplan for kommunens fremtidige byplanmæssige udvikling. Arbejdet var baseret på materiale, samlet gennem en årrække, og et foreløbigt resultat forelå i 1954 med publikationen København, skitse til en generalplan. Heri sammenfattedes de tanker af mere principiel art man indtil da havde gjort sig angående de store linjer i planlægningen. Det var hermed første gang man så kommunens byplanmæssige problemer under ét og i sammenhæng med udviklingen og planlægningen i hele hovedstadsregionen. Generalplanskitsen blev ikke fulgt op af en egentlig generalplan men har alligevel været bestemmende for principperne i de områdeplaner som stadsingeniørens direktorat under V.s ledelse udarbejdede i de efterfølgende år. Det drejer sig bl.a. om en dispositionsplan for Kbh.s gamle bydel med det sigte at fredeliggøre bydelen, og det drejer sig om planer for Nørrevold kvarter, det centrale Valby og et område vest for Hovedbanegården (City vest) med henblik på inden for disse områder at kunne lokalisere en forventet city-ekspansion og derved lette erhvervspresset på den gamle bydel. Den periode hvor V. var stadsingeniør var præget af en stadigt voksende interesse fra såvel politikere som befolkning for løsningen af Kbh.s byplan-problemer – ikke mindst de problemer der knyttede sig til udbygningen af det overordnede vejnet. Dette var planlagt ud fra ønsket om at kunne afvikle den i 1950erne og 60erne hastigt voksende biltrafik. En ny Langebro og dermed forbunden omlægning af H. C. Andersens boulevard (1954) og etablering af den tredje forbindelse over havnen, Sjællandsbroen (1959) er dele af det såkaldte primærgadenet som i 1960erne og 70erne suppleredes med bl.a. Borups allé-tunnelen under Frederikssundsvej og udbygningen af en del af Lyngbyvej som motorgade. En planlagt videreførelse af Lyngbyvejmotorgaden ind til en ny ringgade langs Søerne ("Søringen") med forbindelse til Amager affødte indtil projektet blev opgivet i 1970erne en langvarig og ofte hidsig offentlig debat. Nævnes må også at stadsingeniørens direktorat med V. som leder forestod arbejdet med en trafikal fredeliggørelse af den gamle bydel, bl.a. gennem anlæg af et omfattende system af fodgængerområder. Starten hertil var åbningen af Strøget som gågade (1962).

V. har været medlem af adskillige kommissioner og udvalg, bl.a. den af boligministeriet nedsatte samfærdselskommission 1952-55, den af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte Store-bæltskommission 1952-59 samt de af samme ministerium nedsatte tunnelbaneudvalg 1961-72. Han var formand for egnsplanrådets teknikerudvalg 1967-74 og medlem af teknikerudvalget vedrørende Kbh.s havns fremtid 1962-72. Inden for Kbh.s kommune har V. været medlem af bl.a. bygningskommissionen 1952-72. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk byplanlaboratorium 1952-70 og repræsentantskabet for Nordisk byggedag 1952-72. Desuden har V. i perioden 1966–72 været censor ved Danmarks tekniske højskole i faget vejbygning, trafikteknik og byplanlægning. Medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1962.