Preben Hornung, 22.7.1919-3.8.1989, maler. Preben Hornung besøgte både Kunsthåndværkerskolen og kunstakademiet i Kbh., i nogle år i 40erne gik han hos Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen, men han fandt sig ikke til rette og karakteriserede senere årene på akademiet som "rent spild". Debuten fandt sted på Kunstnernes efterårsudstilling 1947. På den tid dyrkede Preben Hornung realistiske motiver, landskaber, havebilleder, interiører med figurer og scener fra byens udkant m.m., og malemåden var stærkt præget af den franske senimpressionisme, især Pierre Bonnard. En radikal vending i udtryksmåden skete 1948 da han malede på Stålvalseværket i Frederiksværk. Fra nu af blev billederne abstraktkonstruktive og baseret på en stærkt forenklet kolorit grupperet omkring det sort/hvide. I begyndelsen af 1950erne opblødtes den strenge konstruktive stil, og en større malerisk udfoldelse skete efter at han fandt frem til Langebro som motiv, senere inddroges jernbanebomme og -overskæringer i hans motivverden, og det maleriske sprog frigjordes gradvist, til motivtilknytningen næsten faldt helt bort i 60erne, og udviklingen derefter bevægede sig omkring et lyrisk malerisk sprog med langt mere kræsen og begrænset brug af former og farver.

Fra 1977 begyndte Preben Hornung at male portrætter, og blandt hans 30 portrætter malede han bl.a. portrætter af dronning Margrethe, 1981, 1983 og 1985.

Foruden stor flid på maleriets område lagde Preben Hornung megen vægt på at udnytte sit talent i andre billedkunstneriske former. Noget af et gennembrudsværk blev den store glasmosaik (12 x 14 m) som han lavede til sukkerfabrikkernes administrationsbygning i Kbh. 1958, men udover denne lavede Preben Hornung en række andre udsmykninger, glasmosaikker på Teknisk skole, Tomsgårdsvej, Kbh., 1966–67 og Haderslev Katedralskole, 1973, en mosaik til Skanderborg kommuneskole, 1969, samt maleriske udsmykninger: byrådssalen i Rødovre rådhus, 1959, Studenterhuset på Århus universitet, 1964 (flyttet 1973) og Frederiksværk Amtsgymnasium samt flere andre.

Et andet vigtigt arbejdsfelt for Preben Hornung var scenografien. Fra midten af 60erne arbejdede han flittigt med teaterdekorationer til forestillinger som Salome og Boris Godunov (begge Det kgl. teater, 1966) og Den forunderlige mandarin (Det kgl. teater, 1967) samt en mængde andre opførelser. Til Dario Fos Ærkeengle laver aldrig fiduser (Gladsaxe teater, 1970) lavede H. dekorationer der fik kritikeren Jens Kistrup til at benævne ham "landets mest fantasifulde og mest fleksible teatermaler".

På udstillingsfronten markerede Preben Hornung også sin omfattende kunstneriske aktivitet, bl.a. ved retrospektive udstillinger i Fyns stifts kunstmuseum, Odense 1966 og Kunstforeningen i Kbh. 1976, men det er desuden blevet til en lang række udstillinger i udlandet. Preben Hornung er omfangsrigt repræsenteret i vore kunstmuseer og offentlige samlinger.

Familie

Preben Hornung blev født i København og døde på Frederiksberg; begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

Forældre: maler Carlo Christoffer Hornung-Jensen (1882–1960) og Ellen Hermansen (1889–1975). Gift 1. gang 20.12.1949 med Jytte Thime, født 9.7.1915 i Kbh., død 4.9.1977, d. af translatør Frederik T. (1878–1915) og Margrethe Johanne Anthonsen (1882–1968). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 22.3.1971 i Sorø med sekretær Ena Madsen, født 22.3.1934 i Hillerød (gift 1. gang med Peer Koefoed Larsen, født 1929), død 3.11.1995, d. af gartner Anders Victor Peter M. (1907–66) og gartner Edith Madsen (født 1914).

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Hans Bendix udst. 1956. Foto.

Bibliografi

P. H. Et udvalg afbilleder m. tekst af Pierre Lübecker, 1962 = Vor tids kunst LXI. P. H.: Detaljer af en indsats. Dekorative arbejder, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig