Pros Mund

Pros Mund, d. 13.10.1644, søofficer. Død om bord i orlogsskibet Patientia i slaget ved Femern. M., der havde opholdt sig nogle år i udlandet indtil 1620, blev 1624 løjtnant til skibs og forfremmedes 1628 til kaptajn. S.å. var han som skibschef i stadig virksomhed ved Østersøens sydlige kyst hvor han modarbejdede de kejserlige operationer i Østersøhavnene og støttede Stralsunds forsvar. 1630 sendtes han til Færøerne og Norges kyster for at beskytte handelsskibe mod fribytterne og deltog derefter i kampen mod hamburgerne på Elben hvor han også n.å. havde station med nogle skibe. 1632 og 1633 var M. chef for vagtskibet ved Glückstadt og foretog herfra et kryds i Vesterhavet til Norges kyst. 1633 blev han forlenet med Island, en forlening han beholdt til sin død, og hvor han tilbragte flere vintre. Da krigen med Sverige udbrød blev der atter brug for ham på flåden. 1644 var han chef for en mindre eskadre der forenede sig med en eskadre under Ove Gedde ved Flekkerø hvorfra de gik til Vesterhavet hvor de 25.5. havde en uafgørende træfning med den svensk-hollandske flåde under Martin Thijssen ved Listerdyb. Efter kampen vendte de danske tilbage til Flekkerø hvor M. rejste anklage mod flere af skibscheferne for at have svigtet ham i kampen. I slutningen af juni s.å. sluttede M. med sin eskadre sig til hovedflåden under kongen hvor han som viceadmiral kommanderede 3. eskadre. Efter slaget på Kolbergheide 1.7. klagede Christian IV over manglende aktivitet hos flere af M.s skibschefer, men klagen gjaldt ikke denne personlig der med stor tapperhed deltog i slaget, og hvis flagskib Sophia synes at have haft flere døde og sårede end noget af de andre skibe. Efter den svenske flådes gennembrud førte M. en eskadre i flåden der kommanderedes af Erik Ottesen, og da man i Kbh. fejlagtigt havde fået den opfattelse at den svenske flåde var gået i vinterkvarter indskrænkedes den danske styrke yderligere til en eskadre på tre orlogsskibe, tolv fregatter og to galejer under admiral M. der nu havde sit flag hejst på orlogsskibet Patientia. Denne eskadre, hvis besætning tilmed var hårdt medtaget af sygdom, blev 13.10. mellem Femern og Lolland angrebet af en meget overlegen svenskhollandsk flåde under kommando af Carl Gustav Wrangel. Efter en heltemodig kamp blev næsten alle de danske skibe erobret eller ødelagt, idet kun tre fregatter og de to galejer nåede tilbage til Kbh. M. faldt da Patientia blev entret, og hans lig kastet i søen. M. ejede fædrenegården Birkevold i Norge og købte i slutningen af sit liv Grevensvænge på Sjælland. Enken erhvervede senere Rønnebæksholm.