Rachel Rastenni

Rachel Rastenni, Anna Rachel Rastenni, 21.8.1915-17.8.1998, sanger. Rachel Rastennis første offentlige fremtræden fandt sted i Nykøbing-Falsterrevyen 1936, og det var ikke som sanger men som akrobatisk danser i Holger Bjerres kor. Efter engagementer i Helsingørrevyen og restaurant Prater kom hun 1937 til Zigeunerhallen hvor hun både dansede og sang. 6.9.1938 havde Rachel Rastenni sin første radioudsendelse. Den er blevet efterfulgt af nogle hundrede siden da. En kortvarig uddannelse hos Hertha Bjørvig gav hende vished for at stemmen lå som den skulle hvis den kun skulle bruges til refræn- og visesang og ikke til romancer og opera. 1938 optrådte Rachel Rastenni i restaurant Varna (ved Århus), 1939 på Kronborg Havbad i Helsingør, og herfra fik hun indledt et samarbejde med den svenske kapelmester Thore Ehrling i Helsingborg. 1940 medvirkede Rachel Rastenni i Lulu Ziegler-kabaretten, 1942 i Dagmarrevyen, men 1943 måtte hun på grund af sin jødiske afstamning flygte til Sverige.

Da havde hun opnået stor popularitet i hele Danmark takket være sin ligefremme, friske syngemåde, den kønne, lidt særprægede stemmeklang og et lettilgængeligt repertoire. Mange kapelmestre havde hun allerede indledt et samarbejde med: Louis Preil, Kai Ewans, Teddy Petersen, Kaj Timmermann, Bruno Henriksen o.a. I Sverige fik Rachel Rastenni kontakt med bl.a. Gösta Tönnes og Thore Ehrlings orkestre og med Radiotjänst. Hun sang også på kabaret og varieté.

1945 vendte Rachel Rastenni tilbage til Danmark og genoptog samarbejdet med danske kapelmestre, heriblandt nu også Hans Schreiber og senere Kai Mortensen. Der fulgte en række rige arbejdsår for Rachel Rastenni. I hendes repertoire dominerede visesangen nu den rene refrænsang. Hun vandt ugebladet Se og Hørs konkurrence om hvem der var Danmarks populæreste sangerinde og fik 1958 som den første danske kunstner en guldplade (for 1 mill. solgte grammofonplader). Hun modtog Ekstrabladets humørmedalje og deltog i Grand Prix-udsendelser. 1963 blev hendes 25 års jubilæum fejret ved en festkoncert hvorfra indtægterne gik til Danske kunstneres Grønlandsfond.

Under oktoberkrigen 1973 (Jom Kippur-krigen) indsang Rachel Rastenni en plade med jiddische og hebraiske sange, og indtægterne ved salget gik til staten Israel der til gengæld lod plante en skov som tak herfor. 1975 blev Rachel Rastenni indskrevet i Jerusalems "gyldne bog", og 1981 fik hun Gramexprisen for fremragende kunstnerisk virke.

Rachel Rastenni har taget de lette ting til sit hjerte og formidlet dem med menneskevarme og musikalitet og med megen inderlighed i foredraget. Men den egentlige hemmelighed ved hendes succes er måske: naturlighed.