Ragnvald Blix, 12.9.1882-2.5.1958, tegner. Født i Kristiania, død på Skt. Josephs hosp., Kbh., begravet i Oslo. B. besøgte, efter at han 1901 var blevet student og cand. phil. 1903, en kortere tid Harriet Backers malerskole. Allerede 1901 var han begyndt at tegne karikaturer, og på dette sit egentlige felt må han betragtes som autodidakt. 1902–03 tegnede han til forskellige af Kristianias dagblade og til skæmtbladene Fluesoppen og Tyrihans. Juni 1903 rejste han til Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Italien og Schweiz og slog sig 1904 ned i Paris hvor han med afbrydelser opholdt sig en årrække. 1908–18 boede han i Tyskland hvorefter han efter et kortere ophold i Kristiania tog bopæl i Kbh. Efter udbruddet af den 2. verdenskrig rejste han til Sverige hvor han under pseudonymet Stig Hook leverede bidrag til flere blade. Han har i Danmark udstillet gentagne gange bl.a. i Humoristsalon 1911 og som gæst på Grønningen 1936 og -40. Nov. 1932 havde han en stor separatudstilling hos BO. Han har været medarbejder især i perioden 1904–07 ved flere franske blade (Le journal, Le rire, La vie parisienne, La plume, La revue illustrée m.fl.) og var knyttet til Simplicissimus (på foranledning af Mark Twain) 1907–18. 1919–21 udgav han Ex/ex. 1921–40 leverede han tegninger til franske, amerikanske og tyske blade samt en tegning ugentlig til nordiske blade, i Danmark Berlingske Tidendes Søndag, i Norge Dagbladet og i Sverige Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning. Hans virksomhed sidstnævnte sted under 2. verdenskrig gav anledning til heftige protester fra Hermann Görings side. Blandt B.s tegningssamlinger kan nævnes Nordiske Forfattere, 1904, Broderfolkenes Farvel, 1905, Le voile tombe, 1908 (udg. på flere sprog under forskellige titler) samt Blix-Album, 1927, 1933–36. Han var repræsenteret i Tegnerier 1938 og 1939.

B.s tegninger har en klar og enkel grafisk virkning; hovedvægten er lagt på liniens virtuositet. Det indholdsmæssige i hans værker har dog fået tilmålt en mindst lige så stor betydning som det kunstneriske, og som kunstnerpersonlighed var han i udpræget grad intelligensbetonet. Efter i sine yngre dage på bredere basis at have beskæftiget sig med karikering af kendte personligheder, koncentrerede han sig den sidste del af sit liv om den storpolitiske satire, og han hævdede på dette snævre, men krævende felt, en internationaltførende stilling. Hans ungdoms fantasifulde respektløshed veg efterhånden for en til perfiditet grænsende skarphed og kølig overlegenhed. Uden skånsel vendte B. sin blanke fleuret mod alle former for korruption, kynisme og magtbegær bag det verdenspolitiske dramas kulisser. Han sigtede uden nationale eller partipolitiske hensyn, idet hans synsvinkel var bestemt af idealisme og pacifisme. Heller ikke den beske resignation var noget ukendt træk i hans kunst, den galgenhumoristiske skuffelse over de skønne idealers uhjælpelige fallit.

Familie

Forældre: professor Elias B. (1836–1902) og Emma Alvilde Marie Hansen (1849–1927). -10.8.1927 i Hedrum, Norge med Ida Louise Christine Witzke, født 16.6.1901 i Kbh., død 21.4.1990, d. af assurandør Carl Frederik Wilhelm W. (1864–1935) og Ingeborg Nanny Gertrud Donner (1866–1914).

Ikonografi

Mal. af Marie Hauge, 1904 (Bergens kunstmus.). Tegn. bl.a. af Chr. Krohg, Per Krohg, L. Karsten, Vald. Andersen, Anton Hansen, A. Hallman, Olaf Gulbransson, Alb. Engström.

Bibliografi

B., en kavalkade gj. 50 år, red. Sig. Hoel, Oslo 1952. Odd Holaas i Kunst og kultur, Bergen 1959 69–84 (optr. i Øyne som ser, Oslo 1965 121–28).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig