Ralph Lysholt Hansen

Ralph Lysholt Hansen, 21.10.1916-15.12.1990, politiker. Ralph Lysholt Hansen fik i sin tidlige ungdom nær berøring med kunsten og færdedes i det miljø i Silkeborg hvor Asger Jorn og Jørgen Nash holdt til. Efter realeksamen i 1936 var han da også selv på kunstakademiet i Kbh., men Aksel Jørgensen lovede ham ingen fremtid som maler. Han gik derefter på seminarium i Silkeborg og blev lærer i 1941. Efter at have været i Ikast kom han 1946 til det kommunale skolevæsen i Nykøbing F. hvor han var overlærer 1958-78 da han blev direktør for Indbindingscentralen.

Ralph Lysholt Hansen, der fra ganske ung havde været socialdemokrat, blev i 1946 kredsformand for DSU i Maribo amt. På denne post gik han ind i at udbygge oplysningsarbejdet blandt de over 4 000 medlemmer DSU på den tid havde i amtet, og samlede det især om de mange unge landarbejdere. 1950 blev han medlem af byrådet, en post han beholdt til 1962. Samme år blev han, skønt partiledelsen havde ønsket en anden kandidat, opstillet og valgt til folketinget. Her var han - med en afbrydelse april-september 1953 - medlem indtil 1979. I folketinget faldt hans hovedindsats især på to områder: varetagelsen af de lokale interesser og arbejdet i finansudvalget. I sit arbejde for Lolland-Falster fortsatte han en gammel tradition, at egnens folketingsmand uden snæver skelen til partiinteresser søger at fremme vilkårene for hjemegnen. Både når det gjaldt enkelte virksomheder, generel støtte og den enkelte borgers forhold til centrale administrative organer var Ralph Lysholt Hansen en varm talsmand i hovedstaden. Selv om han havde stærke interesser for det internationale samarbejde og i perioder var med i ledelsen af bevægelsen Een Verden samt jævnlig delegeret til FN var det folketingsarbejdet, især det støtte, konkrete arbejde, der havde hans interesse. Han var medlem af finansudvalget 1961-78 og formand for udvalget 1966-68 og 1971-78. Her udførte han et betydeligt arbejde præget af en sikker saglig beherskelse af området og af vidtgående tolerance også over for dele af det offentlige område som stod ham fjernere. Alle partiers repræsentanter vurderede hans indsats højt, og i sin egen gruppe valgtes han 1964-79 med de højeste stemmetal til bestyrelsen.

I folketinget var Ralph Lysholt Hansen formand for kulturudvalget 1974-78. Dette skal ses i sammenhæng med hans mangeårige arbejde for Bibliotekssagen. Han var 1954-62 formand for centralbiblioteket i Nykøbing F. og kom derfra ind som formand i Danmarks biblioteksforening 1961-78 og som formand i Bibliotekscentralen 1963-73 og fortsatte i Indbindingscentralen 1973-77. På disse poster dokumenterede han også sine administrative evner og havde sin store andel i folkebiblioteksvæsenets hastige udvikling i 1960erne.

I slutningen af 1977 blev det kendt at han 1978 skulle overtage den store stilling som direktør for Indbindingscentralen der med sit lektør-system har en stor betydning for folkebibliotekernes bogvalg. Uanset at Ralph Lysholt Hansen for år tilbage havde kritiseret systemet med tjenestemandsaflønning under folketingsarbejde, og uanset at han havde bebudet at han ikke ville fortsætte i folketinget rejste der sig en kraftig debat om hans forskellige hverv med personlige angreb på ham for bengnaveri. Ralph Lysholt Hansen, der i sit folketingsarbejde ikke havde været meget i offentlighedens søgelys og derfor var uvant med kritik af denne art, følte sin ære krænket og veg for en pressekampagne der antog karakteren af en hetz. I løbet af få dage nedlagde han sine poster som formand for finansudvalget, for kulturudvalget og Det kongelige teaters tilsynsråd, ligesom han trådte ud af Nationalbankens bestyrelse. Selv om Ralph Lysholt Hansen ikke havde haft flere hverv end finansudvalgsformænd almindeligvis har, og selv om ingen kunne pege på områder hvor han uberettiget havde hævet eller brugt penge var der ikke nogen der i de kritiske dage trådte frem og støttede ham. Formentlig ventede ingen den hurtige reaktion; i hvert fald erklærede den socialdemokratiske gruppe straks sin tillid til hans arbejde.

1978-85 virkede han som direktør for Indbindingscentralen. 1988 blev han æresmedlem af Socialdemokratiet.