Slægtstavle I over slægten Rantzau.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over slægten Rantzau.

.
Licens: Brukerspesifisert

Rantzau, Holstensk uradel hvis ældst kendte medlemmer levede i 1200-tallet.

Josias Rantzau var gift med Hedevig Margrethe Elisabeth Rantzau, datter af statholder Gert Rantzau. Breide Rantzau (1556-1618) var 1. gang gift med Sophie Rosenkrantz, datter af rigsråd Erik Ottesen Rosenkrantz. Deres datter Helvig var gift med rigsråd Tage Thott (1580-1658). Gert Rantzaus datter Sophie var 1. gang gift med officeren Wolf Heinrich v. Baudissin og 2. gang gift med amtmand Cai Ahlefeldt. Christian rigsgreve Rantzaus (1614-63) datter rigsgrevinde Margrethe Dorothea var gift med storkansler Frederik greve Ahlefeldt. Frants Rantzau (1555-1612) var gift med Anne Rosenkrantz, datter af Erik Axelsen Rosenkrantz (1516-91). Deres datter Helvig var gift med Palle Rosenkrantz. Frederik Rantzau (1590-1645) var 2. gang gift med Ide Skeel, datter af rigsråd Otte Skeel. Hans døtre Margrethe og Birgitte Rantzau var hhv. gift med gehejmeråderne Enevold Parsberg og Corfitz Trolle.

Christian greve Rantzau (1684-1771) var 1. gang gift med Charlotte Amalie Gøye, datter af diplomaten Marcus Gøye og 2. gang gift med Eleonore Hedevig von Plessen, datter af gehejmestatsminister Chr. Ludvig v. Plessen. Søsteren Sophie Hedevig komtesse Rantzau var 2. gang gift med officeren Christian greve Levetzow der 1. gang var gift med Christence Lindenov Rantzau, datter af Johan Rantzau (1650-1708). Frederik greve Rantzaus (1744-1822) datter komtesse Eleonore Sophie var gift med godsejer Preben greve Bille-Brahe. Johan Rantzau (1650-1708) var 1. gang gift med Christiane Barbara Friis, datter af officeren Hans Friis og 2. gang gift med Sophie Friis, datter af officeren Christian Friis (1617-57). Jørgen Rantzau var gift med Marsille Gabel, datter af rentemester Christoffer Gabel. Christian rigsgreve Rantzau (1796-1857) var 1. gang gift med Anna Louise (Nancy) rigsgrevinde Rantzau, datter af Christian Ditlev Carl rigsgreve Rantzau, hvis hustru Charlotte Henriette Susanne v. Diede var datter af diplomaten Wilhelm Christopher v. Diede. Deres datter rigsgrevinde Louise Sophie Jeanette var gift med statsminister Heinrich greve Reventlow-Criminil. Otto rigsgreve Rantzaus (1809-64) hustru Julie Louise Frederikke rigsgrevinde Rantzau var søster til Christian rigsgreve Rantzau (1796-1857).

Bibliografi

Danmarks adels årbog XLVII, 1930 II 7-176.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig