Rasmus Fleischer, 4.2.1744-6.5.1804, præst, teologisk forfatter. Født i Egeslevmagle, død i Ballerup, begravet sst. 1765 fik han plads på Borchs kollegium, 1766 tog han teologisk attestats og 1768 magistergraden. Fra s.å. virkede han som dekan på kommunitetet, og i denne periode udgav han desuden en del småskrifter. Under striden om universitetets bestyrelse 1771 tillagde man ham forfatterskabet til en pseudonym pjece hvori stipendieuddelingen skarpt blev kritiseret, men han fralagde sig offentligt at have nogen som helst del deri. 1773 blev F. sognepræst i Skibtved i Akershus stift og 1782 – på sin bror Esaias F.s anbefaling – i Kalundborg. 1790 tog han den teologiske doktorgrad på en latinsk afhandling af dogmatisk indhold. I Kalundborg følte F. sig lidet tilfreds. De økonomiske kår var ringe, præstegården dårlig, og han kom i et spændt forhold til byens befolkning. Særlig ubehageligt for ham var det år, 1796-97, da han ved sin side som kapellan havde den unge radikale H. G. Clausen der vandt stor yndest blandt borgerne. Gentagne gange søgte F. derfor forflyttelse, men først 1799 lykkedes det ham at blive sognepræst i Ballerup og Måløv. – Skønt en dårlig prædikant var F. i flere henseender en dygtig og virksom præst, og han nød almindelig anseelse for sin færdighed i at skrive latin og for sin store lærdom særlig på filologiske områder. Kun sjældnere har han lagt denne for dagen i selvstændige skrifter. Derimod gjorde han rigelig brug af sine kundskaber og sit polemiske talent som en flittig medarbejder ved tidsskriftet Kritik og Antikritik. Teologisk tilhørte han yderste fløj i den konservative lejr hvad der tydeligt mærkes i hans recensioner, og han hørte til de meget få præster der støttede biskop N. E. Balles kamp for gammeldags kristendom. Dette viste han allerede i liturgifejden 1785, siden ved angreb på Malthe Møller og Otto Horrebow, og flere udtalelser af Balle viser at han i høj grad påskønnede F. Senere kom han dog af personlige grunde med skarpe udfald mod sin biskop i anledning af nogle specielle udtalelser af denne i Magazin for den nyere danske Kirkehistorie hvad der igen affødte en uhyggelig fejde mellem F. og hans nabopræst J. A. Monrad på Refsnæs der udgav flere "Bidrag til dr. R.F.s karakteristik". Ikke mindst F. lod sig i denne strid henrive til de groveste skældsord og de mest nærgående beskyldninger.

Familie

Forældre: sognepræst Hans F. (1704-53) og Cathrine Marie Hoff (født ca. 1711). Gift Anna Sophie Høhling, født ca. 1747,død 13.6.1816 i Kbh., d. af underkonduktør, senere konkuktør i ingeniørkorpset Georg Paul H. (ca. 1700-64) og Ellen Holsten. – Bror til Esaias F. (1732-1804). F. dimitteredes 1761 fra Roskilde og gjorde sig snart bekendt som en flittig og dygtig student.

Bibliografi

Kirkehist. saml. 4.r. II, 1891-93 745f. – Esaias Fleischer: Liv og levnets-beskr., 1785 117f. H. N. Clausen: Henrik Georg Clausens eftermæle, 1840 27. Fr. Algreen-Ussing i Kallundborg avis, 1860, nr. 45. N. E. Balle i Kirkehist. saml. 3.r. I, 1874-77 673f; samme sst. IV, 1882-84 771f. Fr. Rønning: Rationalismens tidsalder III, 2, 1899 98f 201f 210 269f. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I, 1915-30 452.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig