Rasmus Hansen - forsvarsminister

Rasmus Hansen, Hans Rasmus Hansen, 16.8.1896-10.10.1971, forsvarsminister. Født i Kolding, død i Kbh., urne i fællesgrav, Bispebjerg kgd. H. gik i folkeskolen, var elev i gymnasiet, men tog ikke eksamen, var derefter på Askov og kom i 1917 som elev til Vestsjællands Socialdemokrat, hvor han fortsatte som journalist til 1923. I de følgende fire år fortsatte han en teoretisk uddannelse i England (London School of Economics), Tyskland (partiskolen i Tinz) og Frankrig, en uddannelsestid, der også gav ham en sikker beherskelse af hovedsprogene. Inden studierejsen havde H. taget aktiv del i det politiske arbejde. Han havde fra 1917 en ledende position i Socialdemokratisk Ungdoms Forbund (SUF). Da forbundet i 1919 frigjorde sig fra partiet for at blive kommunistisk, var H. en af hovedmændene bag stiftelsen af det partitro DSU. Efter hjemkomsten fra udlandsrejsen var H. 1927-29 redaktør af Vordingborg Socialdemokrat, hvorefter han 1929-36 var redaktionssekretær ved Social-Demokraten i København. I samme periode var han aktiv i det organisatoriske arbejde, blev formand i partiforeningen i 3. kreds, for den indre bys fællesvirksomhed og 1935-49 medlem af hovedbestyrelse og forretningsudvalg. H. var opstillet til folketinget i 1935, og ved Borgbjergs død kom han 1936 ind i folketinget, hvor han sad til 1964. Kun få år efter sin indtræden i tinget blev den alvorligt og flittigt arbejdende H. vurderet som en af de kommende ledere. Han blev i disse år samtidig kendt gennem sin virksomhed som udenrigspolitisk kronikør ved radioen, hvor han vekslede med Nic. Blædel; hans oversigter var mere dominerede af kendsgerninger og ikke så artistiske. Hans position som repræsentant for regeringspartiet lagde også en dæmper på hans indlæg. Formentlig for under de uforudsigelige forhold at sikre tilstedeværelsen af en skolet mand på Fyn blev han 1942 chefredaktør af Fyns Social-Demokrat. Straks efter krigen vendte han tilbage til Social-Demokraten, men blev derefter forsvarsminister i ministeriet Hedtoft I 1947-50. Som forsvarsminister kom H. til at stå over for de største opgaver nogen dansk forsvarsminister har haft. Alle var klar over, at der forestod et stort reorganisationsarbejde, men i foråret 1948 tog udviklingen fart: stærkt russisk tryk på Finland, kommunistisk magtovertagelse i Tjekkoslovakiet og endelig de efterretninger om russiske troppekoncentrationer, der udløste påskekrisen i 1948 i Danmark med et omfattende alarmberedskab. Inden for forsvarsministeriets område førte det i første omgang til en koncentration af forsvarets ledelse i en forsvarsstab og i juni til den lov, der indførte et hjemmeværn på 100.000 mand. Det følgende år fulgte tilslutningen til Atlantpagten, hvis konsekvens var det store forsvarsforlig 1950, der i løbet af tre-fire år førte udgifterne op fra 360 mill. kr. til 889 mill. kr. Forsvarsordningen betød bl.a. en total omlægning af hærens opbygning, oprettelse af et selvstændigt flyvevåben og etablering af en fælles forsvarsstyrelse. Der var store vanskeligheder mellem hæren og flåden og begge steder yderligere interne stridigheder. H. gennemførte reformerne ved en selvstændig arbejdsindsats, der ikke gav megen mulighed for særinteressers indflydelse. Brysk, bestemt og studs både virkede og var han. – Da Hedtoft dannede regering igen i 1953, blev H. påny forsvarsminister og fortsatte i ministeriet H. C. Hansen I. Han vedblev her at være en stærk minister, indtil han i 1956 blev ramt af en hjerneblødning under et Natoministermøde i Paris. Efter at være restitueret begyndte han atter folketingsarbejdet, men var nu så svækket, at han ikke kunne lægge egentlig kraft i det. Han udtrådte 1964. H.s energi, arbejdsevne, politiske erfaring og vel også hans fasthed havde gjort ham til den rette mand for partiet under omsvinget fra neutraliteten. Hans politiske kaldenavn "Rasmus Jet" var vel egentlig skabt af kritikere af hans store våbenkøb, herunder jetjagere, men det rummer samtidig en dækkende karakteristik af hans personlighed.

Familie

Forældre: borgmester Knud H. (1866-1952) og Ane Kathrine Sørensen (1867-1941). Gift Karen Marie Stehr, født 22.11.1903 i Tornemark, død 21.10.1978 i Kbh., d. af murer Vilhelm S. (født 1880) og Marie Jensen (født 1881).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Tage Mortensen i Berl. tid. 15.10.1971. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig