Reinhold Jensen

Reinhold Jensen, Carl Reinhold Jensen, 25.5.1827-19.10.1888, politiker. Født i Nakskov, død i Kbh., begravet i Vejle. J. deltog som frivillig herregårdsskytte i krigen 1848–50 og tog 1853 eksamen som landmåler. Han havde en stærkt kritisk og polemisk natur og rettede 1855–59 skarpeangrebpå landmåleruddannelsen og dens eksamen, hvad der medførte en dom ved højesteret. Politisk stod han på venstrefløjen og fulgte den Gert Winther-Tscherningske kurs. 1858 valgtes han til folketinget i Odsherredskredsen og anbefaledes 1861 af J. A. Hansen (1806–77) til opstilling i Kalundborg-Samsøkredsen som han repræsenterede til 1864. Ved valghandlingen i Kalundborg interpelleredes han af Vilhelm Beck der antydede at han stod ret frit over for folkekirkens lære. J. gik til modangreb 1862 med flyveskriftet "Sandhedsvidnet'' Kapellan Vilh. Beck. 1861–63 udgav J. i Århus ugebladet Jyllandsposten og var 1862 medstifter af Jysk folkeforening og sekretær i dens bestyrelse. 1864 søgte han forgæves valg i Ebeltoftkredsen, vendte tilbage til Kbh. og udgav her 1864–67 det ugentlige Folkebladet. Samtidig reorganiserede han Kjøbenhavns arbejderforening af 1856 der var sygnet hen efter dannelsen af C. V. Rimestads Arbejderforeningen af 1860. I modsætning til Rimestads nationalliberale kurs førte J. sin forening mod venstre. Han brød med J. A. Hansen pga. dennes samarbejde mellem "små og store" bønder, angav foreningens mål som sociale og demokratiske og skrev at "..ingen gennemgribende forbedring af arbejdernes kår var mulig uden arbejdernes kraftige samvirken til det fælles mål". Denne tidlige appel om klassesolidaritet havde dog omkr. 1865 kun ringe virkning. J. fastholdt på andre områder en liberal opfattelse og anså den nylig gennemførte næringsfrihed for rigtig. Han fulgte opmærksomt arbejderrøret i Europa, opfordrede i sit blad danske skræddersvende til solidaritet med strejkende engelske skræddere ved at undlade at tage arbejde i England og havde også en spinkel forbindelse med Første internationale i Genève, men da en repræsentant derfra kom til Kbh. kunne J. kun præsentere sin ven O. C. Andersen, mangeårigt medlem af Arbejder-foreningen, som "hele den danske socialisme". J. var i sit forsøg på organisering af arbejderne en del år forud for sin tid. Gennem Folkebladet og Arbejderforeningen kæmpede han for at bevare junigrundloven uændret, støttede folketingsmænd der stemte nej til den reviderede grundlov af 1866 og var ordfører for den deputation der takkede Grundtvig for hans kamp mod den reviderede grundlov. Ved juni-valget 1866 indvalgtes J. i folketinget af Skanderborgkredsen, men økonomiske sorger og tvivl om venstres fremtid pga. partisplittelsen førte til at han 1868 nedlagde sit mandat og blev stationsforstander i Vejle ved den s.å. åbnede jernbanestrækning Fredericia-Århus. Hans politiske anskuelser ændredes ikke og når lejlighed gaves kæmpede han for dem.