Reinhold Timm

Reinhold Timm, Reinhold Thimm, d. 12.1.1639, maler. Slægten Timm var i forbindelse med kongerne; en Joachim Timm havde været Frederik IIs faktor i Hamburg, måske er det T.s bedstefar. Om kunstnerens opdragelse og læretid vides intet, men han har efter sine arbejder at dømme opholdt sig en god tid i Italien hvor han åbenbart blev påvirket af Veronese, Correggio, Domenichino, men også af manieristerne og Caravaggio. T.s kendskab til Fontainebleauskolens malere (Primaticcio) kunne også tyde på et muligt ophold i Frankrig. 1613 var han hjemme igen og nævnes som borger i Kbh. Det var netop på det tidspunkt Christian IV Efter den sejrrige Kalmarkrig genoptog sin byggevirksomhed og havde brug for malere til udsmykning af de nye sale. I juli 1618 fik T. en udbetaling på 200 daler for det første af tre store malerier han skulle levere kongen. De synes fra først af at have været bestemt for Kbh.s slot, men fik snart plads på den øverste skråvæg under loftet i den lange sal på Rosenborg. I de følgende år, indtil 1624, leverede han stadig billeder til kongen; i alt kom syv store malerier til Rosenborg-loftet, desuden et mindre maleri der hang ved skorstenen. 1624 fik han betaling for et portræt af kongen. Mens det sidste ikke er identificeret, har man af den store suite billeder fra det menneskelige liv som smykker Rosenborg og som P. Isaacsz, Frantz Cleyn o.a. samtidig med ham malede, tilskrevet ham en række. Malerierne indgik efter alt at dømme i et sammensat allegorisk program der i renæssancehumanismens ånd sammenføjede illustrationer af de syv livsaldre, de syv planeter og de syv frie kunster. Af T.s værker i den første gruppe illustrerer Ringrending antagelig "Opvækst" og Syskolen "Ungdom" (begge Kronborg). Det signerede Brydekamp på en bro (Ynglinges mål) og Billedhuggerværksted henviser til Solens og Merkurs børn, mens Et adeligt akademi kunne gengive "Retorikken" (alle Kronborg). Også Cadmus, der dræber dragen (Koldinghus) kunne hentyde til lærdommens sejr. Hans arbejder må have vakt majestætens tilfredshed for i nov. 1623 beskikkes han til at undervise i ridsen, tegnen og arkitektur ved det ridderakademi i Sorø som kongen netop havde stiftet for at adelens børn ikke skulle behøve at rejse for uddannelsens skyld til udlandet; hans løn var 300 daler, ti læs ved og fri græsning for to køer; desuden anvistes der ham bønder der mod betaling skulle sørge for hans forbrug af fetaille o.l.; men et par år efter forbedrede den udvalgte prins der forestod regeringen, mens kongen var ved hæren i Tyskland, hans løn med 100 daler hvad kongen 1627 konfirmerede. Lønforbedringen stod åbenbart i forbindelse med at T. malede tre portrætter af prinsen. Nådens øje var faldet på ham, 1626 fik hans lærling Laurs Rasmussen kost fra skolen og hans søn blev optaget blandt eleverne. 1628 blev han kaldt til kongen, måske for at udføre det billede af kongens syn 1625 på Rothenburg hvor majestæten ses knælende i ligdragt foran den tornekronede; det brændte 1859 på Fr.borg, men kendes fra kopier. 1635 malede han kongens søn Valdemar Christian, antagelig billedet på Valdemarsslot. Af andre arbejder af ham kan nævnes et meget interessant billede af fire musikere, signeret (Gavnø), epitafiet i Køge over hans søster Drude og hendes mand borgmester Hans Christensen (1625) med et smukt billede af Kristi gravlæggelse, epitafiet i Nykøbing F. over enkedronningens rentemester Johannes Oberberg (1634) med en dommedagsscene og altertavle i Diernisse kirke ved Fåborg (1634). Da T. døde 1639 efterlod han sin enke med otte mindreårige børn; hun synes ikke at have været velhavende, flyttede til Kbh. og nød skattefrihed. Endnu 1653 var der proces mellem hendes bo og rådmand Morten Michelsen om en gård i Kbh. som han havde erhvervet efter hendes bror til hvem hun havde pantsat den. I sine figurbilleder der viser talrige lån, især fra italiensk kunst, afspejler T. sin tydelige forkærlighed for dristige forkortninger, iøjnefaldende stillingsmotiver og kompliceret opbyggede billedrum, alle elementer der er mere karakteristiske for 1500-tallets kunst. Mans dygtighed, der ikke mindst kommer til udtryk i portrætterne, er dog utvivlsom.