Søren Egerod

Søren Egerod, Søren Christian Egerod, 8.7.1923-21.4.1995, filolog. Født i Kbh. (Grøndal). E. blev student fra Metropolitanskolen 1942 og begyndte at studere græsk, sanskrit og sprogvidenskab ved Kbh.s universitet. Straks efter krigen studerede han sprog, bl.a. kinesisk i Paris, og tog 1946 til Stockholm for at fortsætte studierne hos den store forsker af kinesisk sprog, Bernhard Karlgren. Efter et ophold i Hongkong 1948-50 arbejdede E. skiftevis i Californien hos den kinesiske sprogforsker Yuen Ren Chao og i Stockholm. 1956 blev han dr. phil. i Kbh. og i 1957 adjunkt ved Kbh.s universitet som dermed oprettede østasiatisk institut hvor E. det følgende år blev professor. Her var han professor frem til 1993. I sine videnskabelige arbejder var E. banebrydende inden for forskningen af østasiatisk dialektologi og fonologi som han studerede under lange og hyppige rejser. Doktordisputatsen The Lungtu dialect, 1956 blev fulgt af Essentials of Shan phonology and script, 1957, Essentials of Khün phonology and script, 1959, Studies in Thai dialectology, 1961, Chinese dialectology, 1968, Sino-Tibetan languages, 1974 foruden beskrivelser af Atayal, et taiwanesisk minoritetssprog. 1980 udgav han Atayal-English Dictionary.Takket være sine videnskabelige fortjenester var E. foruden i Kbh. i perioder professor i Californien og New York. Med sine enestående organisatoriske evner oprettede E. og var præsident for European Association of Chinese Studies, samt The Lampang Field Station, Thailand. Han var forstander for Centralinstitut for nordisk Asienforskning (NIAS) 1967-87, formand for Orientalsk samfund, var præsident for den danske afdeling af PEN 1973-77, var styrelsesmedlem i International Council on the Future of the University. Fra 1987 og til sin død var han formand for Lingvistkredsen. Desuden var han redaktør for Acta Orientalia 1970-93 samt medredaktør af Acta Linguistica Hafniensia (1964-78) og Indian Journal of Linguistics. Ud over sin omfattende videnskabelige produktion udgav E. tre digtsamlinger Ulysses i morgenlandet, 1969, Omvej til laotse, 1975 og Østen for Suez og vesten for månen, 1983. E. betragtes som en af sin generations førende danske lingvister og nød stor international anerkendelse. E. blev medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab 1971 og æresdoktor ved Lunds univ. 1979.