Søren Gammelgård, 8.7.1912-2.9.1997, nationaløkonom. Søren Gammelgård blev student fra Sorø akademi 1931 og studerede nationaløkonomi. 1934-37 var han medlem af studenterrådet og 1938-39 formand for socialdemokratiske studenter. 1937 udsendte han sammen med Niels Lindberg og Karl Ehrlich Kamp uden Vaaben hvor han havde skrevet om Indien. 1938 blev han cand.polit. og ansat ved det året før oprettede priskontrolråd. 1940 blev han sekretær og s.å. fungerende fuldmægtig. 1939-40 var han tillige medarbejder ved handelsministeriets mælkekommission og deltog 1940-46 i rationalisering af konsummælkbranchen. Til indenrigsministeriets byggeudvalg af 1940 udarbejdede han et bilag om Monopoldannelsen inden for Byggebrancherne i Danmark, 1946. S.å. blev Søren Gammelgård kontorchef i prisdirektoratet (fra 1955 monopoltilsynet). 1948 var han på Færøerne som rådgiver. 1949 blev ved lov nedsat en trustkommission, og Søren Gammelgård blev leder af sekretariatet. I de ti år kommissionen virkede kom otte betænkninger. Indgående redegørelser for seks brancher: kalk, kridt og mørtel, kul, planglas, teglværker, cement og bryggerier. 1953 kom en foreløbig lovbetænkning der blev grundlag for monopolloven af 1955. En afsluttende betænkning gav en oversigt over konkurrencebegrænsninger i hele erhvervslivet. Søren Gammelgård skrev i et festskrift til kommissionens formand professor H. Winding Pedersen om Trustkommissionen 1949-59, 1977.

Ved siden af sine administrative opgaver virkede Søren Gammelgård som lærer i økonomi på handelshøjskolen 1941-46 og var 1944-82 censor ved universiteterne i Kbh. og Århus. 1945 udsendte han som det første af modstandsorganisationen Ringens informationsskrifter den engagerede bog Demokratiet – og dets Fremtid. Fra 1947–52 var han sekretær i Nationaløkonomisk forening og redaktør af Nationaløkonomisk tidsskr. Han fratrådte denne stilling fordi han ikke var enig med redaktionsudvalget i at beklage optagelse af en meget kritisk anmeldelse af en afhandling om reklamen. Hans holdning var et udtryk for hans sunde jyske stædighed, og at han samme år blev medlem af Nationaløkonomisk forenings bestyrelse viste den position han havde blandt fagfæller. 1947-79 var han medlem af bestyrelsen for Socialt boligbyggeri og 1949-67 af repræsentantskabet for Almennyttige danske boligselskaber. 1954 var han rådgiver for OEEC, Paris og udarbejdede en videnskabelig afhandling Resale Price Maintenance (Paris 1958). 1960 blev Søren Gammelgård professor ved handelshøjskolen i Århus og s.å. indvalgt i byens lærde selskab. Han var den første professor ved skolen og beklædte professoratet til 1982. I foråret 1962 besøgte han de førende business schools i USA. Efter indstilling fra lærerforsamlingen blev han fra aug. s.å. rektor. Han skulle herefter foruden at lede undervisningen i nationaløkonomi løse store administrative opgaver, navnlig da stigende elevtal krævede flere lærere og nye bygninger. Også uden for skolen blev der stillet krav til ham. Han blev medlem af det første formandskab i det økonomiske råd ("vismændene") 1962-67, medlem af undervisningsministeriets udvalg for handelsskolernes forhold 1964-68 og i s.å. af planlægningsrådet for de højere uddannelser hvor han i en mindretalsudtalelse til betænkningen fandt, at tre universiteter var nok. Hans position som økonom med indgående kendskab til erhvervslivet medførte at han blev medlem af handelsministeriets udvalg vedr. Bosssagen 1969-73 og ekspertudvalget vedr. Thrige-Titan 1969, fra s.å. og til 1980 medlem af finansministeriets kommission vedr. beskatning af aktier og aktieselskaber. Fra 1965 har han været medlem af repræsentantskabet for Århus Privatbank (fra 1967 Den danske Provinsbank). 1967 blev han indvalgt i Akademiet for de tekniske videnskaber. 1968-78 var han formand for Vilh. Kiers kollegium. 1971 udpegede nationalbanken ham som medlem af byggeriets realkreditfond. Kendt – især som "vismand" – blev Søren Gammelgård en søgt foredragsholder om aktuelle økonomiske spørgsmål. Han skrev også herom i aviser og tidsskrifter. Hans mange aktiviteter gør det forståeligt at der ikke fra hans professortid foreligger noget større videnskabeligt arbejde. Han blev først afløst som rektor 1969 efter at skolens nye bygninger var indviet (dec. 1968) og kunne herefter sætte mere ind på fornyelse af undervisningsmaterialet i økonomi. Med begrænset medvirken af to medarbejdere udsendte han Den samfundsøkonomiske udviklingsproces I–III der 1979 kom i 2. udg. og viser hans klare fremstillingsevne og dygtighed til at forbinde den økonomiske teori med den konkrete virkelighed.

Familie

Søren Gammelgård blev født i Saltum sogn.

Forældre: gårdejer Anders Jacobsen (1874-1954) og sygeplejerske Dagmar Gammelgård (1885-1956). Gift 19.3.1938 i Kbh. (b.v.) med Gerda Bechgård, født 19.3.1916 i Lemvig, d. af fabrikant Lauritz Buch B. (1884-1972) og Valborg Jessen (1888-1941).

Ikonografi

Foto (Århus kommunebibl. lokalhist. samling).

Bibliografi

Bibliografi i Danske økonomer, 1976 528. – Interview i Jyllandsposten 8.7.1962 og 8.7.1972. – Beretn. fra handelshøjskolen i Århus 1959-60 13. Politiken 8.7.1962 og 8.7.1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig