Søren Skovgaard Jensen, 24.2.1937-15.9.1990, filolog. Søren Skovgaard Jensen blev klassisksproglig student fra Metropolitanskolen 1955 og mag.art. i klassisk filologi fra Kbh.s univ. 1962. Sst. var han kandidatstipendiat 1962–64 og universitetsadjunkt fra 1964 indtil han 1966 blev udnævnt til professor i klassisk filologi ved Odense univ. 1973 efterfulgte han Per Krarup som direktør for Det danske institut for videnskab og kunst i Rom hvor han forblev indtil 1979. Herefter varetog han sit professorat i Odense til 1986.

Søren Skovgaard Jensen beskæftigede sig i sit arbejde med emner hentet fra såvel den græske som fra den romerske kulturkreds. Disputatsen Dualism and demonology. The function of demonology in Pythagorean and Piatonic thought, 1966 (forsvaret 1967) belyser på systematisk og historisk grundlag en række religionsfilosofiske problemstillinger af yderste kompleksitet, men tillige af stor vigtighed for forståelsen af centrale sider af græsk tænkning. Herudover behandlede Søren Skovgaard Jensen emner inden for områder som religions- og lærdomshistorie. Den klassiske oldtids på- og eftervirkninger i senere europæisk kultur, traditionshistorien, viede han særlig interesse. Han var medarbejder ved Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi siden 1963.

Søren Skovgaard Jensen viste betydelige evner for administrative og universitetspolitiske opgaver. Han blev hurtigt efter sin ansættelse i Odense engageret i opbygningen af det nye universitet som han på flere måder har været med til at præge. Kendskab til nyere tendenser også i udenlandske universitetsforhold og faglige udviklinger gav her Søren Skovgaard Jensen en stimulerende baggrund i bestræbelsen på at skabe en selvstændig profil for det lokale universitet. Han var den humanistiske faggruppes dekan 1968–70 og universitetets prorektor 1971–73. Interesse for en række fag ud over filologien, bl.a. arkæologi og kunsthistorie, gjorde ham til en inspirerende deltager i flere interdisciplinære sammenhænge, både i de hjemlige videnskabelige miljøer og som direktør for instituttet i Rom hvor hans organisatoriske talenter desuden kom til udtryk i det nordiske formandskab for det fællesnordisk-italienske udgravningsprojekt i Ficana. Han var medlem af en række nationale og internationale videnskabelige selskaber og sad bl.a. i bestyrelsen for Comitato per l'Archeologia Laziale, samt for Unione Internazionale degli Istituti di Archeologia, Storia e Storia dell'Arte in Roma (formand 1978–79).

Familie

Søren Skovgaard Jensen blev født i København (Sions).

Forældre: ejendomsmægler, cand. jur. Børge Christian S. J. (1904-84) og Ellen Johanne Margrethe Andersen (født 1905). Gift 3.8.1958 i Kbh. (Højdevangs) med Dorte Aggersborg Schou, født 18.8.1936 i Århus (Johs.), d. af kantor, kordegn Philip Teisner S. (1902–51) og Gertrud Christiane Langballe (født 1904).

Udnævnelser

R. 1972. R1.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1967 220.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig