S. A. Fjelstrup

S. A. Fjelstrup, Søren August Fjelstrup, 2.9.1773-5.9.1859, landmand. Født i Kbh. (?), død på Sindinggård ved Herning, begravet i Sinding. F. voksede op hos moderens forældre i Kbh. Han gik først i Todes realskole, men kom 1789 i Nyborg latinskole, hvorfra han blev student 1794; n.å. tog han filosofisk eksamen. Det var planen at han skulle studere jura men det måtte opgives da han ved Kbh.s brand mistede sine ejendele, og der blev dyrtid i byen. 1796 blev han huslærer hos provst C. E. Birch i Skjoldelev, 1799 kom han ligeledes som huslærer til sin senere svigerfar proprietær Schmidt, Østergård, der ligesom provsten var en særdeles dygtig landmand. Han fik lyst til landvæsenet og tog plads som forvalter på Demstrup ved Udbyhøj. 1803 blev han godsforvalter hos kammerherre Fr. v. Arenstorff på Visborggård og 1806 forvalter hos baron Fr. Juel på Refsnæs vest for Lille Vildmose. Dels af sin løn og dels ved kreaturhandel samlede F. sig her 600 rdl., og sammen med provst E. Vagaard i Skelund købte han 1809 hovedgården Sindinggård ved Herning med 209 ha ager, 70 ha eng og 285 ha hede og mose. 1815 blev F. eneejer. Det var en mager gård i en øde hedeegn, men han virkede utrætteligt for jordens forbedring, plantning og hedeopdyrkning; han var særlig virksom for at forbedre græsmarkerne ved at tage vildtvoksende græsser ind til dyrkning. F.s virksomhed i denne retning var i visse henseender banebrydende og blev påskønnet af det offentlige, idet han blev belønnet af landhusholdningsselskabet, og der uddeltes ved rentekammerets foranstaltning græsfrø fra Sindinggård til andre magre egne af Jylland. F. anvendte mergel og grøngødskning og var en af de første som indførte merinofår i Jylland; han fik efterhånden ejendommen i kultur, så Sindinggård med sin smukke have, rige plantning og gode afgrøder blev en oase i den magre hedeegn. Årene 1820-30 var trange for F. såvel som for mange andre, han savnede driftskapital, og kun ved den største energi og udholdenhed overvandt han vanskelighederne. Han betragtede hedekulturen som sin livsopgave og ville ikke forlade Sindinggård skønt der tilbød sig fordelagtige ejendomskøb i bedre egne af landet. 1830-35 var uheldige år for hedeegnene; en orkan 1836 anrettede desuden stor ødelæggelse på afgrøderne; der herskede nød blandt bønderne i Hammerum hrd. og flere var ved at gå fra gårdene. S.å. vandt F. den store gevinst, 50.000 rdl., i lotteriet; han betalte sin gæld og udlånte 30.000 rdl. til egnens mindre jordbrugere som derefter kunne beholde deres ejendomme. F. bevarede sin iver og arbejdskraft usvækket højt op i årene; i sit 80. år foretog han 1852 en rejse til Belgien (Campinen) for at studere fremgangsmåden ved hedeopdyrkningen. Om rejsen har han aflagt beretning i Tidsskrift for landøkonomi 1852.

F. var en flittig skribent, og der foreligger fra hans hånd en række tidsskriftartikler. Endnu kort før sin død skrev han artikler såvel til Tidsskrift for landøkonomi som til Ugeskrift for landmænd. Af selvstændige skrifter udgav han bl.a. Veiledning til et godt Jordbrug for den danske Bondestand, 1821, Forsøg til en Haandbog for den danske Landmand, 1826, Tillæg og Bemærkninger til Abildgaards og Viborgs Veiledning til en forbedret Faareavl i Danmark, 1827, En Deljydske Landmænds Mening om Væddeløb, Fuldblod m.m., 1832, Afhandling om Bønderhavers Anlæg, 1842 og Erfaringer om nogle Græsarters Dyrkning, 1829. Til Ringkøbing amts beskrivelse (1833) ydede han vægtige bidrag. – Han var en meget virksom og hjælpsom mand med stor almensans; han viste i praksis sin interesse for plantning ved fra sine planteskoler gratis at uddele tusinder af træer og planter. Han virkede utrætteligt for hedens opdyrkning og beplantning mange år før hedeselskabet blev oprettet. I sin hjemegn var "Hedekongen" eller "Den gamle paa Sindinggård" et forsyn, til hvem alle tyede om råd og vejledning, og over hele landet nød han stor anseelse. Han spillede en ret betydelig politisk rolle, idet han 1832 blev medlem af De 35 oplyste Mænds Forsamling der skulle forberede Stænderinstitutionens indførelse. 1836-46 var han medlem af Viborg Stænderforsamling, 1836-42 som kongevalgt, 1842-46 som folkevalgt; som alderspræsident i Stænderforsamlingen 1846 afsluttede han sin politiske virksomhed. 1820 var F. med til at oprette Holstebro og omegns landøkonomiske selskab og var en årrække direktør for selskabet som 1838 udnævnte ham til æresdirektør. Ligeledes deltog han i oprettelse af en sparekasse for Holstebro og omegn, for hvilken han var direktør. Han var en virksom deltager i de danske landmandsforsamlinger da disse begyndte 1845.

F. kunne omgås alle, både høj og lav; han besad alsidige kundskaber og havde let ved at udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt og besad selskabelige talenter. I slutningen af 1830erne og 1840erne førtes et selskabeligt og gæstfrit hus på Sindinggård; i efterårets jagtpartier deltog undertiden St. St. Blicher. I tidens løb blev der overdraget F. en række offentlige hverv foruden de allerede nævnte. Under sit ophold på Refsnæs var han 1807 blevet befalingsmand ved kystmilitsen. 1826-42 var han tiendekommissær, 1826-43 landvæsenskommissær. – Krigsråd 1815. Justitsråd 1926. Etatsråd 1857.