S. Danneskiold-Samsøe, Adam Sophus Danneskiold-Samsøe, skrev sig Sophus Adam Danneskjold-Samsøe, 2.10.1874-12.12.1961, maler, kunstskribent. S. Danneskiold-Samsøe blev født i København (Cit.), død i Hillerød, begravet Nyhuse kgd., Fr.borg slotssg. Efter at have taget artium og filosofikum blev D.-S. elev på kunstakademiet 1897-1900. Derefter gik han på Kristian Zahrtmanns skole 1900-04 afbrudt af et længere ophold i Italien 1902-03. Vinteren 1906-07 var han i Paris og Madrid. Han udstillede på Den frie udstilling 1902 og 1909-14 som medlem, men meldte sig ud 1915 sammen med andre yngre kunstnere. Senere udstillede han på Kunstnernes efterårsudstilling og på Charlottenborg. D.-S. havde separatudstillinger i Kunstforeningen i Kbh. 1915 og -47, i Den frie udstilling 1917 (med auktion) og i Illums Bolighus 1949. På forårsudstillingen ved Charlottenborg 1962 vistes et større udvalg af hans billeder. Allerede under sin skolegang på Sorø akademi viste D.-S. sin tilbøjelighed for malerkunsten. Elevtiden på akademiet gav ham en solid ballast og arbejdet på Zahrtmanns skole en interesse for farvens udtrykskraft. Han delte den med andre Zahrtmannelever og blev ven med Karl Isakson med hvem han var sammen på Christiansø 1911, -12 og -13, og med hvem han var udenlands 1912. Han havde også forbindelse med Edvard Weie, hvis indflydelse måske spores i en vis fase af hans maleri. D.-S. havde også tilknytning til andre af det nyere maleris bærere og var en ivrig fortaler for det, men forblev selv de ældre, klassiske idealer tro, idet dog fx en portrætstudie fra 1912 i Statens museum for kunst er moderne i dens brede dristige malemåde. Han malede arkitekturbilleder (Fratergaarden, 1893, i Sorø kunstmuseum og Mols Bjerge, 1900 i Statens museum) og store figur-kompositioner der førte ham ind på vægmaleri med historiske emner (i ting- og arresthuset i Hillerød 1931-33 og i byrådssalen i Maribo rådhus 1933-35). D.-S. udførte enkelte billedhuggerarbejder og en træsnitserie Jagt-Bogen i Den kgl. kobberstiksaml. 1943 debuterede D.-S. som skribent ved en artikel om Zahrtmann i 111. Tid. og udfoldede gennem årene en ret omfattende virksomhed som kunstkritiker og kunsthistoriker i dagblade og tidsskrifter, fortrinsvis med den samtidige danske malerkunst som emne. Fra 1923 er bogen Kunstneren og hans Arbejde, senere kom mindre bøger om William Scharff, 1931, og Karl Isakson, 1933, ikke mindst til belysning af denne kunstner har han givet værdifulde bidrag. 1918 kom en fortegnelse over Povl S. Christiansens malerier der efterfulgtes af en monumental bog over denne kunstner 1935. 1942 kom hans store bog om Kristian Zahrtmann. 1930 udgav han Kunst, set og skrevet og 1953 sine erindringer, som er en kronologisk og ret summarisk levnedsskildring hvor alene titlen er kendetegnende for D.-S.s holdning overfor sit miljø.

Familie

Forældre: hofjægermester, premierløjtnant, greve Otto Ludvig August Balthazar D.-S. (1841-96) og komtesse Louise Siegfriede Knuth (1853-1928, gift 2. gang 1901 med kammerherre Johan Vilhelm Grevenkop-Castenskiold, 1844-1933, gift 1. gang 1867 med Henriette Margrethe Reinholdine Elisabeth Kragh, 1842-90). Gift 1. gang 11.6.1906 i Roskilde domk. med Elisabeth Mollerup, født 3.7.1885 på Frbg., død 4.12.1961 i Nærum, d. af historikeren W. M. (1846-1917) og Caroline S. E. Rothe (1853-1938); ægteskabet opløst 1922. Gift16.2.1926 i Kbh. (b.v.) med Ingeborg Leone Green, født 2.11.1894 i Kbh., død 6.11.1960 i Hillerød, d. af fabrikant Hans Peter G. (1867-1943) og Christiane Dorothea Nielsen (1863-1934).

Ikonografi

Selvportræt, mal., bl.a. 1953, 1955 og 1956. Foto.

Bibliografi

Interview i Samleren XVI, 1939 152-54. D.-S.: I kunstens tjeneste, 1953. - Kristian Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig