Samuel Kleinschmidt, Samuel Petrus Kleinschmidt, 27.2.1814-8.2.1886, grønlandsk missionær, filolog. Født i Lichtenfels, Sydgrønland, død i Godthåb, begravet sst. K. levede sin barndom i Grønland og lærte derfor sproget perfekt. 1823 sendtes han på uddannelse i brødremenighedens Institut Kleinwelke i Sachsen og, efter endt skolegang dér, som discipel på et apotek i Zeist i Holland. 1837 ansattes han som lærer ved brødremenigheden i Christiansfeld hvorfra han 1741 sendtes tilbage til sit fødeland som missionær, først ved Lichtenau, siden ved Lichtenfels og til sidst ved Ny Herrnhut i Godthåb. Han genvandt hurtigt sin barndoms sprogfærdighed i grønlandsk og blev leder af en slags herrnhutisk seminarium, Gehülfenschule, som blev oprettet efter de danske myndigheders krav om bedre skoleundervisning i de herrnhutiske menigheder og som udklækkede unge grønlændere som lærere. 1859 blev K. afskediget fra brødremenighedens tjeneste, bl.a. pga. en uoverensstemmelse med sine kolleger angående kirketugtens anvendelse, men blev så ansat som lærer ved det danske seminarium i Godthåb hvor han virkede til sin død. – K. havde et usædvanligt sprognemme, og 1851 udgav han i Berlin Grammatik der grönländischen Sprache. et arbejde der på hidtil uovertruffen måde satte det grønlandske sprog i system og skabte en retskrivning der enkelt og konsekvent angiver udtalen og den grammatiske funktion. Med ansættelsen på seminariet fulgte en forpligtelse til at udarbejde en grønlandsk ordbog på grundlag af det nye system. Dette værk udgav K. 1871 på dansk, og det har dannet grundlag for grønlandsk retskrivning til reformen 1973. Desuden oversatte han det meste af Bibelen direkte fra grundsprogene til grønlandsk, ligesom han på basis af sine betydelige geografiske og fysiske kundskaber skrev lærebøger til seminariet i verdenshistorie, geografi, kirkehistorie og zoologi samt en bog om datidens revolutionære bevægelser, alt på grønlandsk. Desuden udførte han et betydeligt kartografisk arbejde over flere grønlandske områder. Det meste af dette materiale trykte han selv på en medbragt bogtrykkerpresse.

I kraft af sit store kendskab til landet og befolkningen blev K. en god støtte for såvel fremmede ekspeditioner som danske embedsmænd i Grønland, og især inspektør H. Rink støttede sig i sit store reformarbejde meget på K. der bl.a. undfangede ideen om at indføre forstanderskaber, det første forsøg på folkestyre i landet.

Skønt til en vis grad kosmopolit følte K. sig dog knyttet så nær til sit hjemland som næppe nogen anden ikke-grønlænder. Personligt levede han yderst tarveligt i et lille selvbygget hus, mere på grønlandsk end europæisk vis.

Familie

Forældre: brødremissionær Conrad K. (1768–1832) og Christina Petersen (1780–1853).

Ikonografi

Tegn. af H. Dirckinck Holmfeld, 1885 (Godthåb seminarium). Tegn. (Kgl. bibl.). Afbildet på grønl. frimærke 1964, graveret af C. Slania efter tegn. af V. Bang. Foto.

Bibliografi

S. K.: Briefe an Theodor Bourquin, udg. Erik Holtved, 1964 = Medd. om Grønland CXL.3. – H. J. Rink i Nutiden, 1886 nr. 523. Rasmus Nielsen i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1916, 1917 42–62. Theod. Bechler: S. K., der Sprachmeister Grönlands, Herrnhut 1930. Otto Rosing: S. P. K.., inûneranik univkâk, Godthåb 1949. Will. Thalbitzer i Festskr. til L. L. Hammerich, 1952 242–52. Erik Holtved i Grønland, 1964 217–30. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig