Samuel Münchow

Samuel Münchow, 31.3.1893-22.9.1976, smed, politiker. Født i Flensborg, død sst. M. fødtes i Flensborg hvortil hans far var indvandret fra Bagpommern. Hans mor stammede fra Tønning. Hendes far havde som dansk soldat kæmpet ved Dybbøl, i hendes familie var danske traditioner levende. Efter folkeskolen kom M. i smedelære i Gremmerup nord for Husby i Angel, arbejdede 1907-10 som svend i Nordslesvig og fra 1911 ved skibsværftet i Flensborg. 1913 begyndte hans militærtid, han måtte gøre hele første verdenskrig med, på vestfronten såredes han. I de første efterkrigsår tog han arbejde i Nordslesvig og i Danmark og var bl.a. i næsten to år telegrafarbejder ved statsbanerne. 1919 giftede han sig. Det unge par flyttede 1922 til Flensborg hvor M. arbejdede for forskellige mestre som svend og montør. 1933 bestod han selv mestereksamen ved håndværkskamret i Flensborg og overtog efter nogle års arbejdsløshed smedemester Th. Fyns forretning som han drev 1937-50. – Fra sin tidligste ungdom var M. optaget af dansk nationalt arbejde, også afstemnings-kampen om Flensborg havde han deltaget i. Siden blev han medlem af den nystiftede Slesvigske forening, og da han flyttede tilbage til byen valgtes han til formand for to af Flensborgafdelingens distrikter. 1924-34 hørte han til den danske gruppe i byrådet hvor han især repræsenterede arbejderinteresser. Efter Hitlers magtovertagelse indførtes en kommunalordning der bl.a. afskaffede kommunale valg. Selv om arbejderstemmer havde vejet tungt til blandt de danske stemmer i Weimarrepublikkens tid, udnævntes M. ikke til den ene af de to rådsherrestillinger der indrømmedes det danske mindretal. M. -der i nazitiden holdt ryggen særdeles rank – fortsatte dog til 1945 som medlem af byens socialudvalg og af udvalget for det kommunale slagteri. Sidstnævnte udvalg blev M. formand for efter krigen, samtidig var han 1945-50 ulønnet rådmand, 1950-58 lønnet rådmand og tillige leder af byens socialkontor (Wohlfahrtsamt). Også på andre områder af byens kommunale liv gjorde han sig stærkt gældende. Han var bl.a. medlem af bestyrelsen for byens sygekasse og for dens smedelav. Den stovte og besindige smed nød brede befolkningslags tillid, tabte heller aldrig forbindelsen med byens arbejderbefolkning. Oktober 1945 blev M. formand for Den slesvigske forenings hurtigt voksende Flensborgafdeling, nov. 1945-nov 1946 overtog han ledelsen af hele landsdelens forening der på mindre end et år seksdoblede sit medlemstal til ca. 62 000. Denne tilgang nødvendiggjorde en omlægning af foreningen som efter langtrukne forhandlinger med den britiske militærregering omformedes okt. 1946 til den upolitiske Sydslesvigsk forening (SSF). 1948 blev M. formand for den politiske organisation, Sydslesvigsk vælgerforening, man efterhånden havde kunnet sætte igennem. Hans markante nationale synspunkter bidrog til hans afgang som formand 1950. 1946-54 og igen 1958-62 var M. medlem af den slesvigsk-holstenske landdag og leder af den danske landdagsgruppe. Her aftvang hans ærlighed, men også hans stædighed selv modstandere respekt. 1954-58 forhindrede en spærreklausul dansk repræsentation i Kiellanddagen, men M. var i disse år medlem af det rådgivende udvalg landsregeringen oprettede til forhandling med de danske sydslesvigere. Ved det første forbundsdags-valg i aug. 1949, der via vælgerforeningens landsliste bragte Hermann Clausen ind i forbundsdagen i Bonn, var det utvivlsomt en skuffelse for M. at han ikke opnåede det direkte mandat vælgerforeningen havde håbet på. – Den sydslesvigske bevægelses interne historie i efterkrigstiden er ikke skrevet, men der kan næppe råde tvivl om, at M. i kraft af den tillid han nød især i flensborgske arbejderkredse og den position, han havde indtaget inden for det danske mindretal siden 1920, i de afgørende år 1945-49 udøvede en væsentlig indflydelse på denne bevægelses politik som han søgte at fastholde på en klar national linje. Stærkest var hans indflydelse måske 1946 hvor M. ene af de ledende danske sydslesvigere satte sin politiske stilling ind på at der ikke blev taget skridt fra sydslesvigsk side for at undersøge mulighederne i Danmark for en separat genforening af Flensborg og det nordligste Sydslesvig med Danmark. Den skuffelse flensborgerne oplevede i 1920 ville han ikke være med til at berede de sydligste forposter.

Familie

Forældre: rentier Hermann M. (1858-1936) og Samuline Engelhardt (1860-1949). Gift 26.9.1919 med Asminde Petersen, født 27.3.1890 i Steinfeldt, Krs. Stormarn, død 28.4.1978 i Flensborg, d. af rentier Hans Christian P. (død 1934) og Christine Jordt (død 1931).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Sydslesvig gennem tiderne, red. Morten Kamphøvener, 1946-49. Ernst Siegfried Hansen: Kurier der Heimat, Bielefeld 1955. Sydslesvig i dag, red. G. K. Brøndsted, 1955-56 især 21-23. Lorenz Rerup: Grænsen, 1969 85 88 125. Anders Ture Lindstrøm: Landet Slesvig-Holstens politiske hist. 1945-54, Flensb. 1975. Fr. Thygesen i Sprogforen.s almanak 1977, 1976 110-12.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig